ensomig #957
by Louise Juhl Dalsgaard
Min mor skrev til mig i går: ‘god weekend og husk nu at have det godt kh mor’ Altsammen skrevet med små bogstaver og uden tegnsætning. Det er godt, at hun findes og minder os om den slags. Husk nu at have det godt.
Vi drak øl, M og mig, og spillede brætspil, spiste hjemmelavet pizza med fennikelpølse og mozzarella. Senere ledte vi efter et program, der kunne afspille musik baglæns. Det var til en quiz: ‘genkend dit 80er hit’. Vi endte nu med at opgive, i stedet lagde vi en plan, jeg husker ikke for hvad, men den var god.