Et suk klemt inde mellem tirsdag og onsdag
by Louise Juhl Dalsgaard
……….
Det er ikke smukt. Ikke-smukt.
………
Det er ikke noget. Særligt.
………
Det er
virkelighed
hamrende derudaf i uglamourøs skønhed
ligeglad
med du´er og jeg´er
med hjerte, smerte og patetiske rim
den bare overhaler
efterlader
mig og mit
(mig med mit)
så jeg må skrive
mig ud
skrive
mig
ind
i
Dig og Livet og alt andet
Sidder og smiler.
Det er så enkelt, men alligevel så skønt. Måske er det netop enkeltheden, og den “lette” måde det er sat op på, der gør det så bemærkelsesværdigt.
Skriv kære ballast. Skriv! Du har skrevet dig ind i vore hjerter for længe siden.
Onsdagsknus.
ja indskrevet dig har du forlængst formået at gøre.
dine tekster har åbnet os og vores hjerter føles større
men udskrevet bliver du aldrig…. for vi vil ikke slippe dig
skriv, skriv for f..nden din skrivning er super sej! 😉
Du skriver dig ud i alle hjørner – og medens du skriver – så står vi lige bag dig, og griber dine suk – og sender dem tilbage som varme vindpust, der får dig til at fortsætte med at sætte ord på alt det, der ikke kan beskrives.
Vindpust fra Blogwoman
Thillo:
Tusind tak fordi du gav dig tid til at læse mit ligegyldige suk, og kærligst tak for dine søde roser 🙂
Penpal:
Jeg skriver. Hvert skrift er mit forsøg på at få adgang til verden. Og til alle hjerterne…Måske forgæves, men så går tiden da med det 😉
Gid jeg rammer et hjerte. Et sted. Ind imellem…
Spunky
Nu mangler jeg så den der smiley, der kan rødme 😀
Tak! Tak søde Spunky!
Blogwoman:
Jeg skal betro dig en hemmelighed: Jeg har noget med pust. Små pust. Og helst i nakken….Uhhhmmm…det er SÅ dejligt og varmt og sjovt.
Derfor – og af mange andre grunde -er jeg meget, meget glad for dine vindpust. Meget!
Tak for dine ord… vi sluger dem 🙂
Impulsspørgsmål, måske lidt indiskret (svar ikke et krav)…hvad gjorde du egentlig inden du begyndte at blogge disse småt brændbare tekster? Bed du i køkkenbordet?
Tævede underboen?
Rev gamle nederdele i stykker?
Kiggede ondt på duerne?
Snød i skat?
Der er ild i dine bogstaver.
Lutrende.
Lysende.
Man kan brænde sig, hvis man ikke kommer tæt nok på – og er man for langt vk får man koldbrand.
Heldigvis skal ild bruge ilt, så jeg ved at du trækker vejret.
Det er beroligende 😀
vk = væk
SpaceMermaid:
Husk at spytte benene ud 😀
Jeg sluger ikke dig, for så bliver du væk, og det vil jeg ikke kunne bære. Jeg læser dig (råt), bærer dig med mig og smager på ordene. Uhmmmm
Beo:
Før jeg havde blog…??
hæ-hæ-hæ, ja min nabo er godt nok af udenlandsk afstamning, måske mere brun end gul og blå…:-) Mine overarme er heller ikke imponerende af størrelse, så det med at banke nogen kræver nok lidt træning…
Jeg skrev. Lidt. Græd. Meget. Og tænkte. Og tænkte…Og kom ingen vegne. Dt gør jeg heller ikke nu, men det er sjovere at hoppe på stedet end at være stivnet. Så holder man også bedre varmen så længe 😉
vk=væk. Komprimeret tale min herre… (een kunne nok lære lidt heraf, som det ville lyde i Livsens ondskab)
Hvis du vidste hvor glad dine ord gør mig…. !!
Godt nok 🙂