Fabel VII
by Louise Juhl Dalsgaard
Det er et pindsvin.
Mere behøver du ikke at vide.
Jeg vil ikke kede dig med at tælle piggene, kun fortælle, at der er flere end hundrede og færre end tusinde.
En flerbroget and kan savne sådanne pigge. Ikke fordi den har noget at bruge dem til, men alligevel:
Et savn, der mærkes som ingenting lige
dér
hvor noget burde gøre ondt.
Hvad gør man af sådan en følelse?