Louise Juhl

Jeg tager alting som mangel på vink med en vognstang, som nu det faktum, at jeg ikke kan skrive mere, som nu det faktum, at jeg alligevel vedbliver at skrive, som nu det faktum, at ingenting kan stoppe mig, som nu det faktum, at ingen rent faktisk stopper mig, som nu det råb om hjælp, jeg skriver til en vognstang: Stop mig!

Som nu det faktum, at jeg leder efter en vognstang, og stiller mig tilfreds med et vink.
Blah.