Louise Juhl

Der er et før og et efter.Før og efter mine forældre flyttede til Canada og tog mig med. Før og efter den ene af min brors ørkenspringrotter åd den anden. Et før og et efter. at jeg opdagede, at ting ikke altid kun er, hvad de giver sig ud for at være. Min far, for eksempel, var ikke kun min far, men også leder af et institut på universitetet, stor fan af Dr. Hook, Edinburgh Military Tattoo og Othellolagkage. Før og efter, at jeg opdagede, at min bedste ven – udover at være MIN bedste ven – også var en andens bedste ven.

Der er et før og et efter alting. Det er ikke det samme, som at tingene hænger sammen. ”Efter” er ikke nødvendigvis en konsekvens af et “før”. Min far kom ikke til at elske Othello lagkage, FORDI han blev institutleder og min brors ørkenspringrotte åd ikke sin sambo FORDI noget som helst.
Det sidste forklarede min mor mig, efter at jeg i fire dage græd uafbrudt ved tanken om, at det var sådan verden hang sammen: At de stærke åd de mindre stærke; den enes brød den andens død.
– Sådan er det ikke, forsikrede min mor mig, men uden at sige noget om, hvordan det så kunne være, at én rotte kunne leve, mens en anden måtte dø.

Før og efter, at jeg lærte at brænde bogstaver i træ med en lup. Før og efter, at mossets grønne blev en del af mine drømme, en blød og skrumlet længsel efter skovbund og en tilværelse i fingerbølstørrelse.
Før og efter, at min mormor døde og en mand på vejen overfor blev anholdt for at sætte ild til sit eget hus. Han stod uden en trævl på kroppen og råbte til himlen “Russerne kommer, russerne kommer”, mens taget styrtede sammen bag ham og en brandmand dækkede hans nøgne krop med et tæppe. Han blev kørt væk og indlagt på en psykiatrisk afdeling, retten frikendte ham for ildspåsættelse, de mente, at han havde været sindssyg i gerningsøjeblikket. Hvorfor, spurgte jeg og blev igen fortalt, at det ikke er alt, der findes et svar på, og min far købte kartoffelkager til os alle sammen og gentog flere gange: Vi er vel nok heldige.
Før og efter jeg blev student og farede vild, fordi folk sagde, at jeg “bare” skulle gøre, hvad jeg havde lyst til. Men det, jeg havde lyst til, var mos og sol og så, at nogen kunne svare, når jeg spurgte hvorfor. Og den slags svar talte ligesom ikke, sp i stedet skrev jeg en seddel. “Fra dags dato vil jeg leve sundt, dyrke motion og tabe mig.” På ni måneder tabte jeg 42 kilo, blev indlagt og madet med sonde, fik en ven, Benny, der døde af AIDS få måneder senere. Der var stadig ingen, der kunne forklare mig hvorfor, og så lod jeg mig udskrive og levede syv på grænsen af et sultekollaps. Læste litteraturvidenskab og senere til bibliotekar. Brugte et år på at transskribere mobiltelefonssamtaler. Så blev jeg indlagt igen Og udskrevet på grund af samarbejdsvanskeligheder og indlagt påny. Denne gang i ti og en halv måned.
Før og efter jeg datede amok, som en slags kompensation for de foregående års cølibat. En af dem forelskede jeg mig i, men det var ikke gengældt. Så flyttede jeg sammen med N, han så godt ud og var personlig træner, og selvom jeg ikke havde de store følelser for ham, tænkte jeg på min afdøde mormor, der havde sagt, at det var bedre at stille en kold gryde på et varmt komfur end at stille en varm gryde på et koldt komfur. Jeg ved ikke, hvem der var gryde og hvem der var komfurs, hvad der var koldt eller varmt, men vi boede sammen i to et halvt år. Han købte læderbukser og hjelm og jakke, så jeg kunne sidde bag på hans motorcykel, han forlangte ikke meget til gengæld. Udover at forvente, at jeg lagde hus til, når han havde lyst. Det havde han tit, og jeg meget sjældent.Før og efter jeg skred. Med nogle få ejendele, en elkedel og en pilatesbold. Og alle spurgte hvorfor? og jeg svarede, som min mor havde svaret mig år forinden. At det ikke er alt, der findes et svar på.

Før og efter Michael. Vi mødtes en søndag eftermiddag, han kom lige fra at have fejret sin mors fødselsdag. Han bød mig på øl og havde den rareste stemme, de roligste hænder. De første måneder var jeg i panik, jeg havde aldrig oplevet noget lignende, så mange følelser, så meget tvivl.Jeg slog op og fortrød med det samme, skrev et brev og ventede. Fire dage. Han var på vej til et møde i Skotland, skulle hjælpe et firma med at visualisere en vindmøllepark. Han stod i kuffertafdelingen i Magasin, jeg tog en taxa til Hans Hartvig Seedorfsstræde og løb resten af vejen. Det må have set mærkeligt ud, jeg græd og kyssede, og han græd og kyssede og endte med at købe en italiensk rullekuffert i mørkebrun nylon.
Før og efter jeg skrev min første bog. Den hed “Mit ønske om at dø er rent hypotetisk” og handlede ikke om noget. Før og efter jeg indså, at jeg ikke kunne få børn. Før og efter, jeg tog en test og fandt ud af, at jeg er helt utrolig gennemsnitlig. Før og efter min hund.
Før og efter nu.
Og så videre.

.