Louise Juhl

Så går jeg igen i stå, og læser et dårligt digt på Facebook, det får tusinde likes, fordi det er skrevet af én, man liker,

jeg har ikke styr på en skid, allermindst mit liv, men det ser ok ud, at mine støvler er lange og snørerne bundet, sådan som snører skal bindes,

jeg ved virkelig ikke, hvad jeg forventer og af hvem,

i radioen taler de om flirt, en præst mener, at ordet handler om noget seksuelt, og foretrækker derfor ord som varme, kærlighed, omsorg, af en eller anden grund lyder det hult,

egentlig er jeg ligeglad, jeg vil græde af taknemlighed, men har ikke noget at græde over, det er torsdag hele tiden,
det er hele tiden hele tiden.