Louise Juhl

Han var min kæreste i tre år. Jeg mødte ham første gang ved et busstoppested. Jeg stod og ventede på bussen, han kom cyklende forbi. Pludselig steg han af cyklen og spurgte “hvorfor har du vådt hår?”
“Har jeg da det?,” svarede jeg forskrækket og førte en hånd op til håret, og han grinede bredt og svarede “Næh, jeg ville bare din opmærksomhed, og så bød han mig på øl.
Jeg burde vel have vidst det allerede der, hans joke var dårlig og jeg drak aldrig øl før efter sytten. Alligevel gik jeg med ham. Han fortalte, at han var fysioterapeut og arbejde i et fitnesscenter. Så rørte han huden på min hals, sagde “du er helt gennemsigtig”. Det var på alle måder så overvældende.
Senere tog vi hjem i hans lejlighed, hans ekskærestes navn stod stadig på et skilt udenpå døren. Han havde to katte, Mis og Mis Miav, hans køleskab var tomt, det eneste, han kunne tilbyde var saltstænger og Bacardi Strawberry.

Vi flyttede sammen måneden efter. Lejligheden havde kun to værelser, vi sov i hver sit. Han spillede computerspil til efter sent, de sjældne gange han ikke faldt i søvn i sin højryggede gamerstol, søgte han ind til mig. Liderlig på den måde, man vel bliver liderlig af en hel nat med snigskytter og maskingeværer.

Nogle gange spurgte jeg, om han var mig utro.
“Vil du virkelig vide det?,” svarede han, og jeg nikkede for jeg ville virkelig gerne vide det. Han svarede: “Måske, måske ikke”.
Han mente, at der var to veje: den lige vej og vildvejen, sandhed og løgn, og at man kunne vælge hvilken man ville gå. Begge var lige gode, det eneste vigtige var vel at nå frem til sit mål, argumenterede han.

Det med utroskab varede ved, nogle gange gjorde han sig ikke engang besværet at lyve. Så kom han hjem og tændte for computeren og sagde – lidt henkastet: “Jeg boller forresten lidt med en, der hedder Agnete.”
Det der ‘lidt.’
Jeg svarede “nå” eller “ok” og forsøgte at finde vis glæde i at jeg så slap for hans snigende liderlighed så længe.
Det undrer mig, hvorfor jeg lod det vare så længe. Hvorfor jeg ikke allerede da han serverede Bacardi strawberry og saltstænger på den første date, skred. Var det mon på grund af kattene – fordi jeg ikke nænnede at lade Mis og Mis Miav være alene med ham?