Louise Juhl

På bakken kort efter kirkegården sidder en dreng og ridser i jorden med en pind. Hans far står lidt derfra, han taler i telefon, sparker sin skosnude mod en tue af græs, vrisser: “nej, det ved jeg godt, men HVIS nu…”
Drengen går nærmere sin far, tegner en cirkel med pinden, en taleboble måske. Skriver ‘HEJ FAR’ med store bogstaver. Den voksne ænser tilsyneladende hverken søn eller cirkel, han vader lige igennem drengens tegning, råber i røret: “okay, men hvad vil du have, at JEG skal gøre ved det?”
Drengen smider pinden fra sig, mumler men så højt, at det kan høres: “Snakker med mig i stedet for at snakke i telefon, for eksempel.” Endelig ser faren op, holder fem fingre frem, som vil han sige: ‘fem minutter.’
Så begynder drengen at gå.