have.
by Louise Juhl Dalsgaard
”Jeg vil røre for fanden”, hvisker jeg. Og kradser hul, vækker jord til live under mine negle.
Du skal passe din have. Ja. Jeg er krop. Ja.
Og jeg er jord, jeg kradser, jeg er så tilpas forladt, at jeg kan tillade mig alt for at hævne det hylster, jeg er sat til at passe. Ja.