Hest II

by Louise Juhl Dalsgaard

Jeg drømte, at jeg blev sat til at passe heste, men at jeg var så generøs i min omsorg, at de blev trætte af mig, hestene, at de sparkede mig i ansigtet. Og der blev et stort, rødt aftryk af en hestesko fra panden, rundt omkring begge mine øjenbryn og ned til min hage, hvorfor jeg måtte melde mig syg på ubestemt tid, en smule stolt over på den måde, at have betalt prisen for ubetinget kærlighed. På jobcentret afviste de min sygemelding, “held i uheld berettiger ikke til sygedagpenge”, begrundede de, “du må ligesom vælge side: enten held eller uheld,” det er vel fair nok, tænkte jeg, man kan ikke både få i hoved og i røv – og én hest i hovedet er vel bedre end ti i røven. Eller noget ?