Hest XIII (til en far)

by Louise Juhl Dalsgaard

Jeg tænker: det er alligevel stærkt nok, at han stikker sin tunge SÅ langt ned i min hals. Han siger, at det er for mit eget bedste, at det er for, at han virkelig kan smage, hvad jeg har på hjerte. Jeg må se uforstående ud, for han forklarer mig, at tungespidsens nerveender er særligt følsomme, de kan skelne langt finere end noget øre kan høre. Jeg forsøger at sige, at han skal lade min hals være i fred, men jeg er stum og min mund er fyldt af hans.
Han kalder mig forresten Thomas?
Nu er jeg ikke længere sikker på, om den her drøm overhovedet er min, eller om den tunge har noget at gøre i mit hjerte.