Hest XXXI

by Louise Juhl Dalsgaard

Jeg kan huske, at hun hed Monique, at hun ligende en ædelsten, og at hun havde bøjle på tænderne.
Jeg kan huske, at jeg sagde til min mor, at det ville jeg også, jeg ville også have bøjle på tænderne, men min mor, hun foldede bare et viskestykke på midten, først en gang og så én gang mere, og sagde: “Sådan hænger tingene ikke sammen.”
Og jeg kan jeg huske, at jeg spurgte:
“Hvordan så?”