Hos Ingrid
by Louise Juhl Dalsgaard
Hos Ingrid er der ingen russere men en uventet tør luft og langt mere ryddeligt end hos flest. Hun er sirlig med sin orden. Ikke fanatisk. Slet ikke. Men fladerne! Fladerne skal være ryddede og der skal ikke ligge noget og flyde. Når reklamerne er bladret hastigt igennem, går hun direkte i papircontaineren med dem. Så er de af vejen og der er jo ingen grund til at udskyde problemerne. Avisen lader hun efter gennemlæsning ligge sammenfoldet på den nederste hylde i reolens højre hjørne. Gemmer kun en uge tilbage. Hver dag tager hun derfor den ugegamle avis og går ned ad trappen til papircontaineren og lader den nu udtjente avis dumpe ned. På den måde har hun altid overblik over ugen der gik. Ikke for meget og ikke for lidt, som hun ynder at sige. Begrænset udsyn, men i klart vejr. Jo, hun er lun. Ingrid. Lun, men ikke tøjlesløs. Hun blev engang tilbudt et abonnement på Weekendavisen, som den flinke telefonsælger betroede hende kun udkom een gang ugentlig. Så kunne hun jo nøjes med et konsumerat af ugens begivenheder, som han sagde. Men hun lod ideen ligge. Af magelighed, men måske også fordi hun holder af sine daglige små gøremål. Heriblandt at rydde op i sine aviser.
Ingrid plejer at sige, at hun holder af de nære ting. Hverdagen og cykelturen til og fra arbejde, af et ordentligt hjem og en god kop te. Hun er, hvad man kunne kalde nøjsom. Forventer ikke det store og bliver således sjældent skuffet. Et foredrag i ny og næ på det lokale bibliotek – mest om havebrug og slægtshistorie. Af og til lader hun sig friste til at høre lidt om det alternative. Healing og horoskoper og sådan. Ikke fordi hun kunne drømme om at bruge den slags, nej nej. Men hun synes det lyder spændende og det er vigtigt at være åben over for nye ting, det ved Ingrid. At alting ikke er hvad det ser ud til. Så hun holder sig ajour – har antennerne ude, som de siger på lærerværelset. Ikke overdrevet, bare sådan til husbehov.
Hjemme hos Ingrid er der ingen russere. Men køkkentøj hængt på moderne aluminiumskroge, blomsterbøger og en tv-oversigt for den kommende uge. Ingen reklamer og halvfærdige projekter. Ingen blinkende knapper på telefonsvareren.
Interessant personbeskrivelse af Ingrid 🙂
Hvor kender du hende fra?
Fra alle steder og ingen steder. Kender du hende ikke, da ? 🙂
😀 jo faktisk. Der er nok noget Ingrid i os alle sammen.
😀 jo faktisk. Der er nok noget Ingrid i os alle sammen.
Jeg må svært indrømme, at der ikke er meget Ingrid i mig… Men jeg vil meget gerne have besøg af hende en gang imellem. Jeg har masser af russere… Sig til hende, at hun bare kan ringe.. 😉
Blogwoman
Jeg må svært indrømme, at jeg ikke har meget Ingrid i mig. Hjemme hos mig er der masser af russere… Sig til hende, at hun gerne må ringe.. 😉
Blogwoman
Jeg må svært indrømme, at jeg ikke har meget Ingrid i mig. Hjemme hos mig er der masser af russere… Sig til hende, at hun gerne må ringe.. 😉
Blogwoman
Maria B.: Der er Ingrid i svært mange af os. Jeg er fuldkommen forskellig fra Ingrid, men behovet for ritualer og autistiske gentagelser for at finde sammenhæng i tilværelsen er meget genkendeligt for mig
Blogwoman: Godt at høre, at du ikke er Ingrid2, men dig selv 🙂 Og med hensyn til russere tænker jeg, at Ingrid ikke helt er klar til at møde dem. Hun synes såmænd mødet med naboen på trappen er overvældende, så…Men tak for tilbuddet, og tak for dit dejlige input 🙂
Sporer vi endnu engang ensomheden?
Så trist.
(Men meget fin tekst).
Sporer vi endnu engang ensomheden?
Så trist.
(Men meget fin tekst).
Ja måske er hun ensom, men je er ikke siker på, at hun føler det sådan. Hun har jo sin orden og sine foredrag på biblioteket 🙂
Ja måske er hun ensom, men je er ikke siker på, at hun føler det sådan. Hun har jo sin orden og sine foredrag på biblioteket 🙂
hmmmm: Een gang til: nu uden stavefejl: Jeg er ikke sikker på, at hun føler sig ensom så længe hun har sin orden og sine foredrag 🙂 Og måske er dét netop grunden til, at kontrollen er så vigtig,- den holder ensomheden på afstand?
argh! du har ret – kontrollen og ensomheden..mere er der sådan set ikke at sige til det.
kh
Søde Alonzo: Ja arrhh! Kontrol og ensomhed og pest og kolera… Og hvad er der forresten blevet af de to kommentarer jeg har givet dig på din egen blog idag? Pist forsvundet. Arghhh!
uha. Fin tekst. Nej, hjemme hos ingrid er der ingen russere, men nok heller ingen puls.
uha. Fin tekst. Nej, hjemme hos ingrid er der ingen russere, men nok heller ingen puls.
Acq: Nej ingen puls og tør luft og sirlig orden og meget, meget lidt liv…Men spørgsmålet er om Ingrid er klar over, at der er et alternativ?