Louise Juhl

Nogle gange falder jeg i og ser på tilværelsen som en forbrydelse, jeg skal opklare: hvem står bag, og hvad er motivet. Andre dage er jeg et barn ved en tombola, jeg kaster en bold i blinde og bliver glad, for hvad jeg nu vinder, en rusten lynlås, en plade chokolade, en malebog.

I nat drømte jeg, at jeg fik stillet al min bagage på en perron, kufferter, poser, en paraply, men ikke selv nåede at komme af. Så fortsatte jeg sådan, uden pas og penge, personnummer, og således fri til at se verden forfra, uden de fordomme og idiosynkrasier, der klæber til identiteten. En mand overfor havde skåret hul i en appelsin og stukket et sugerør derned, nu sad han og sugede og sugede, hans kinder var helt hule af iver. Det så ikke ud som om han lykkedes med at få saft ud af frugten, men han virkede begejstret for opfindelsen, hullet og suget. En kvinde med høretelefoner læste op ad et blad men uden lyd, hun formede bare læberne efterhånden som øjnene bevægede sig henover linjerne og jeg fandt stor fornøjelse i at forsøge at følge med, forstå. Jeg tror, det var noget om søkøer og deres drægtighed, men jeg er ikke sikker.
Nå men hvis nogen finder en kuffert og to poser ved en mellemstor jysk stationsby, paraplyen er gul og med blonder langs kanten, så gem venligst penge og pas til vi ses. Resten kan I donere til Kirkens Korshær, et myggenet, en madkasse, en fiskestang uden line og krog.