Louise Juhl

Fra jeg fyldte 20 og til jeg blev 30 flyttede jeg fjorten gange. Jeg nåede at bo i Skælskør, Hundested og syv steder i København. Jeg fik stjålet fire cykler og et pulsur, tog livet af en bændelorm (det var ikke med vilje) og købte en norsk skovkat, der nogle år fik al den omsorg, jeg ikke undede mig selv. Jeg var kæreste med en brandmand og en russisk musiker, begge dele endte galt, det var ikke deres skyld. Jeg var indlagt tre gange, et år og ni måneder tilsammen, jeg blev ikke rask, alligevel var det langt fra forgæves. Jeg fik fjernet en nedgroet negl og to visdomstænder, neglen groede ud igen, visdomstænderne kunne ikke erstattes, “men man kan leve fint uden”, lovede tandlægen. Jeg mistede fyrre kilo, min morfar og min farmor, jeg tror ikke tabene hang sammen. Til min tredive års fødselsdag fik jeg Marian Keyes “Sushi for begyndere” og to eksemplarer af Brøggers ”Tone”, jeg har dem alle endnu. Vi spillede rundbold og skrev visdomsløse visdomsord “Hvis ikke vi har en elefant, hvad skal vi så fylde rummet med?”
Næste år bliver jeg halvtreds, det havde jeg aldrig troet, at jeg ville nå til. Jeg ønsker mig en af min fars figurer i træ, et bed med markblomster, en sang af Bjørn og mere ømhed i verden.