Louise Juhl

Der, hvor husene bare er huse og mørket bare mørkt, vågnede jeg og var alene. Men så fik jeg øje på alle de andre katte i mørket. Katte, der, ligesom mig, var grå. Og små og bange. 
Og så var det, at jeg tænkte, at hvis nu alle vi katte lagde vores bange og bløde pels helt tæt op ad nattens hårde hud, så ville mørket måske begynde at spinde, og husenes åbne deres hjerter, og det grå og bange kunne finde hjem.