I virkeligheden ringede jeg efter min nabo, han hedder Steen.

by Louise Juhl Dalsgaard

Det her skal handle om, at jeg syv nætter i træk har drømt om det samme blå sår på den samme blå kind og om, at kinden flækker. Hver nat er jeg gået ind i den samme elevator med den samme flækkede blå kind, og hver nat har jeg trykket på “pil op”, fordi vil op, og hver gang er jeg kommet i tanke om, at jeg ikke har noget, jeg skal “deroppe”. Af samme grund har jeg hver nat bagefter trykket på dén røde knap, der sætter lortet i stå, og hver eneste gang har jeg opdaget, at der er et spejl i elevatoren. I syv nætter har jeg set i spejlet, set en flækket blå kind.
Det er ikke min kind, selvom kinden sidder på et ansigt, som sidder på mig.