Louise Juhl

Jeg forsøger mig i haven. Planter højbede med krydderurter, grøntsager og prydblomster. Jeg googler og falder over navne som Ungkarleknap, Mandstro og Frøkenhat. Fredløs og Kællingetand.
Jeg ved ikke, om andre mennesker også vælger blomster efter deres navne.

Jeg læste engang et citat af dronningen:
“Jeg er glad, fordi jeg VIL være glad,” sagde hun.
Er det virkelig sådan, man gør, vælger, hvem man vil være?
Har blomsterne selv valgt deres navne?

Jeg kører i plantecentret og køber havehandsker, planteske, spagnum. Dagliljer og Rød Solhat. Jeg sætter det hele i en lille trækvogn, og kører det ud til bilen. Fylder bagagerummet.
Føler mig pludselig træt og beslutter mig for at vente med at plante blomsterne til imorgen. Lader alt – jord, planter, haveredskaber – stå bag i bilen, og lægger mig på sofaen. Jeg kan ikke finde ro: Kan blomster holde til at stå i mørke og uden vand et helt døgn?
Jeg rejser mig og tømmer bilen, sætter blomsterne på trappen foran huset, giver dem lidt vand. De rejser sig med det samme.
Jeg ser på dem, på stilkene, bladene, deres farver.
Øver mig i at ville.
Det er vel så tæt, det nogensinde lykkes mig at være dronning.