Konkylien

by Louise Juhl Dalsgaard

Mit øre er en ulykkelig konkylie. Der venter og venter: På telefoner, der ikke ringer. Mærker, der aldrig bliver sat. Blikke, der ikke bliver mødt.

Jeg lytter efter alt det, der ikke blev. Og ikke bliver.

– Trøst, for eksempel. Minder om vedbend på kirkegårdsmure eller fjerne rovfugle i frit fald –

Alt hvad jeg hører, er den falske brusen af kvalm melankoli. Konkyliens sirenesang, der lokker. Med vemod og suk og knuste drømme. Kom, kom…

Og jeg ved, at virkeligheden er alt andet. End falmet idyl og tabte erindringer. Virkeligheden er glemte fødselsdage og paratviden. Virkeligheden er det patetiske suk. Efter alt andet. Alle andre.

Det naive håb om en mulig Andethed.