Læsenote XII

by Louise Juhl Dalsgaard

(Forsøger at skelne mellem assimilering og tilpasning. Som om – eller fordi? – der er en verden til forskel:)
Godmorgen kunstige blik, godmorgen hoved og røv, halløj lille trekant, det våde øje, det vilde vest, er du lidt aksogvippe i dag, lidt markogmeje, eller

er du et solskinsbadge, ”make love not peace”, min uendelige frihed, åh smørsnegl, can I have a meal, en nummer syv med ekstra mayo, tak.

Så i dag er jeg nummer syv, i dag er nummer syv en billedskøn geisha med en lillebitte plet på kjolen, i dag er nummer syv med høje hæle og søde skæve tænder, nummer syv, nummer syv kommer, nummer syv kommer altid til tiden.

Godmorgen nummer syv, er vi klar til en ny dag med ekstra mayo og uendelig frihed?