Louise Juhl

Hvis du cykler forbi gymnasiet og ned mod Forbrændingsanstalten, som vi stadig kalder området, selvom anstalten ikke længere findes, ligger der på højre hånd en gangsti og for enden af den sti ligger Lektorvej.
Lektorvej er ikke blind, den fører bare ingen steder hen, og husene har alle flade tag og i haverne står meterhøje træer og vidner om, at de har stået der længe, at husene har. Birk og gran især. Husene er ikke ens, men ligner hinanden, det er noget med måden, vinduerne er anbragt på – i en smal og helt lige række rundt om huset. Soklerne er høje, vel cirka cirka trekvart støvlelængde, og malet i en lidt afvigende farve fra resten af huset.
I et af husene boede min tysklærer med sin kone, der var jurist. Hun arbejdede med bo- og børnedeling i forbindelse med skilsmissesager. De to spiste meget fisk, altid hvid fisk. Og kefir og kartofler: “Kortest mulige vej fra jord til bord,” var vist nok filosofien. Jeg ved ikke, hvorfor kefir var tættere på jorden en yoghurt, jeg ved bare, at det smagte surt og var fyldt med bakterier, som var gavnlige for tarmen.
De havde tit besøg af buschauffør fra København, han hed Torsten og havde et stort skæg og en meget lys stemme hans højde taget i betragtning. Torsten var altid på vagt: De kunne ringe fra HT midt om natten, at de havde en ledig linje 26A næste morgen klokken 7. Og så måtte han stå op og tage tøj på og sætte sig ind i sin bil og køre hele vejen tilbage til hovedstaden. For at sætte sig direkte bag rattet og køre otte timer mere – nu med passagerer og i tæt trafik. Min tysklærer mente, at det var helt urimelige arbejdsvilkår, men Torsten var mere oprørt over, hvor hårdt det var at køre på tværs af landet midt om natten, når man ikke havde andet end hvid fisk og kefir i maven.
Det skændtes de en del om: Om de store og de små behov. De blev vist aldrig enige, men i lang tid var min største drøm at få et hus på Lektorvej. Helst et af dem med gran i forhaven. Så forestillede jeg mig, hvordan jeg ville lægge foder ud på brættet til fuglene, og sidde indenfor og se ud af de smalle vinduer på fuglene, der åd.
Gymnasiet ligger forresten stadig, hvor det lå dengang. Det er bare at køre forbi og ned mod Forbrændingen, dreje til højre ad gangstien, så finder du Lektorvej.