Louise Juhl

I går så jeg Jay Rosenblatts dokumentar “How do you measure a year”, hvor han hvert år på sin datters fødselsdag har filmet og spurgt hende til de samme spørgsmål. Hvad gammel er du? Hvad er din favoritspise. Hvad vil du lave, når du bliver stor. Hvad er en drøm. Hvad er magt? Det er sove at se hende gro ældre, mest tydeligt er det, hvordan hendes forbehold bliver flere, den umiddelbare begejstring ved livet lidt mindre. Allerede som seksårig siger hun: 
“Jeg drømmer om at glæde mig lige så meget til min fødselsdag, som jeg gjorde sidste år. Jeg glæder mig stadig, men ikke lige så meget som engang”
Gulp. Jeg genkender den følelse, den dag man opdager, at julemanden bare er et pinligt påfund og julemiddagen ikke bare er en fest, men også et udmattende show med brunede kartofler, der bliver sorte og en rødkål, der pletter dugen. “Åh nej”.

Grunden til at jeg nævner dokumentaren er dog først og fremmest, barnets svar, når faren spørger hende til begrebet Magt. Hvad er magt. What is power? En ret sjov episode udspiller sig, da pigen som treårig svarer: “Det er noget hernede” og peger på sit skridt. Alle antenner vækkes hos både seer og hos faderen, hvad i alverden mener hun med det? Har hun mon været udsat for et overgreb, hvad gemmer der sig bag sådan et udsagn: Magt sidder mellem benene? Det viser sig dog til alles lettelse, at hans datter ganske enkelt har misforstået spørgsmålet og tror, at faderen spørger hende: Hvad er pudder, altså “what is powder”, som hun har fået drysset på baller og mellem lårene, når lækager af urin har givet hende hududslæt. 
Men senere svarer hun ting som:
Magt er at stå ved sig selv.
Magt er at gøre noget godt for andre. 
Magt er at dele ud
Magt er alt andet end at bøje sig i støvet.
Magt er at gøre, hvad man drømmer om – og ikke hvad andre drømmer om, at man skal gøre.

Det er slående, hvor positivt hun oplever ordet. Som en kraft, hun har og kan bruge, og ikke som en kraft, andre har og kan misbruge. 
Jeg bemærker det, fordi jeg typisk ville svare, at magt er nogle andres. Et våben i deres hænder, en tyssen: “hold nu kæft, tøs”, en pistol mod tindingen: “Gør, som jeg siger”. Magt er noget, jeg er underlagt i stedet for noget, jeg besidder og rummer og kan bruge i verden. Mod- men mest alt FOR andre. Det er en smuk tanke og må bero på barnets tryghed. En følelse af at være i kontrol, være hørt og påskønnet. En oplevelse af verden som et muligheds-rum, en legeplads, et givende fællesskab. En udveksling af evner, kunnen: Jeg er god til noget, du, til noget andet, tilsammen kan vi klare det meste.

Det synes jeg bare er pissesmukt. Jeg vil gerne tage den tillid til mig. Bruge den magt, JEG har. Ikke som et værn mod andres (muligvis) større magt og indflydelse, men derimod som en mønt i fælleskassen. En teske, en broche, et digt om at kaste med pind. Det er måske ikke meget, men det er noget, og noget plus noget plus noget andet plus noget tredje giver et samfund, en verden. 
How do you measure a year, er titlen på Jay Rosenblatts dokumentar: Hvordan måler man et år. I timer 8766. I minutter: 525.948. Eller som det, vi hver især giver ud, deler med hinanden. Et kram i køen, en godbid til hunden. Et kryds sat med spidsen af skoen, lige dér, hvor en snegl er på vej over stien i skoven, så ingen træder på den.