Louise Juhl

Jeg har givet mig selv mundkurv på. Af mange årsager, væsentligst er ønsket om ikke at vågne med angst. Angst for, hvem der nu har skrevet en spydig kommentar til et indlæg: “Hvis ikke du lukkede så meget af dit lort ud i atmosfæren, ville klimakrisen kunne undgås”. Hvem, der nu har læst en af mine sætninger som et personligt angreb, set mit ansigt, hørt mig medvirke i et program – og på den baggrund finder det nødvendigt at understrege, hvor ækelt et menneske, jeg er. Hvor selvisk, hvor ynkeligt, hvor latterligt, jeg tager mig ud.

Så nu skriver jeg her. På min egen lille avis, destory.dk, som ingen abonnenter eller læsere har, og hvor kommentarfeltet er ikke-eksisterende. Hej, hej. Jeg har ikke nogen daglig Leder, hvori jeg udgyder mig om verdens beskaffenhed generelt, til gengæld har jeg feature-artikler. Om anemoner og om lynglilla som argument. Klummer om tvivl som psykologisk strategi, om fandenivoldskhed og om hvorfor “What a life” fungerer så sindssygt godt som klokkespil.
Om det netop overståede danske folketingsvalg har jeg til gengæld kun få ord:
Mange bække små, gør en….
– himmel grå?
– grumset å?
Jeg ved ikke, om der kommer noget godt ud af at parre så forskellige partier, som der ser ud til at skulle indgå for at opnå en flertalsregering. På den anden side ved jeg, at man indenfor kennelverden siger, at ubestemmelige gadekryds er de mest sejlivede af alle hunde. Det er noget med, at racerenhed faktisk gør dyrene sårbare for indavl og smitte. Jeg er mere end usikker på, om det kan overføres til politik, men det er det eneste halmstrå, jeg lige kunne finde at gribe om.

Jeg mener det godt, når jeg siger, at livsglæde vokser med tilbagevirkende kraft. Nu’et er gerne for broget og belastet til at smilehullerne for alvor for tid til at fæstne sig. Engang vil jeg sikkert se tilbage på i dag og tænke med omsorg på regnen og blæsten udenfor, på hundens snorken, kaffens bitterhed. Glæde mig over at ingen tænder faldt ud (7-9-13), at benene bar, at dagen gik, og at jeg gik med.
Således opmuntret – videre.