Louise Juhl

I går på BogForum var jeg en lillebitte prik på en ret stor scene, i selskab med blandt andre Harald Voetmann, biskoppen fra Ribe og Caspar Eric, vi læste op og talte litteratur i en krisetid. Der var mange mennesker i det Bella Center, det var der virkelig, mange mennesker og bøger, mange indtryk. Alene de første to timer brugte jeg på at finde rundt og ikke mindst på at finde mig selv, det lykkedes egentlig aldrig. Men jeg lykkedes med at finde en masse andre, Christel og Lars-Emil og Charlotte og Andrea og Tina og Erik og Carsten, jeg hørte også Lotte Kaa Andersen der klogt og roligt fortalte om sin bog Den inderste kerne, og senere Søren Fauth tale om (og med smittende patos) Jeg nåede endda også at drikke rødvin med Bjarne og Jeanne fra Jensen & Dalgaard og nogle af deres gode forfattere (Signe og Signe igen og Rasmus og Carsten, som i øvrigt alle blev inviteret til min fødselsdag i 2023, min største frygt er at fejre et halvt århundrede i ensomhed) Så måtte jeg løbe for at nå hjem, først til metroen, så til S-toget så til et IC4-tog mod skanderborg. Pyha og endelig: Af med støvlerne og juhu-hatten, frem med hørebøfferne og Bremer & McCoy. Det varede dog kun indtil vi nåede tunellen: al lyset gik og lokoføreren forklarede, at toget ikke kørte videre, faktisk kørte det baglæns og satte os af i Korsør. Så stod vi der, på Korsør station i aftenmørke uden at vide hvad og hvordan, vi kom videre, jeg ringede helt urimelig dumt til Michael og spurgte ‘hvad gør jeg?’, han svarede: ‘Det ved jeg kke, skat’ og jeg råbte ‘men det SKAL du vide’ . Heldigvis kom der et bumletog mod Odense, vi stod på og jeg fik en plads på skødet af en flok vidunderligt pludrende damer, der fik ondt af mig og forærede mig en flaske hvidvin, da jeg gudhjælpemig igen-igen  skulle skifte tog i Odense. Til min store overraskelse var toget, jeg steg ind i Odense, det samme skide tog, som det, de havde sendt mig ud af i Korsør. det var nu  ikke længere aflyst, bare forsinket, og så sad jeg der med atten kilometer lange ben og tænkte: jeg kunne virkelig godt drikke et glas af den vin. Men jeg havde ikke noget glas og man kan jo ikke drikke hvidvin direkte af flasken, det kan man ikke. Men så var det, at det slog mig, at det kan man jo egentlig godt, altså det er rasende ukultiveret og virkelig dårlig stil, men man kan godt. og sådan endte jeg med at smugpimpe af en halv flaske hvidvin fra Odense til skanderborg og ende tæt på tilfreds på skanderborg station, hvor det så for sent gik op for mig, at det var J-dag og derfor ganske umuligt at hyre en taxa, halvberuset, på plateuhøje støvler og med ti kilo rygsæk, kæmpe mig vej  gennem titusind nissehuehujende juleølsstive teenagere, to og en halv kilometer, sgu,  men altså jeg kom hjem, det gjorde jeg. Og det var en oplevelse det hele. En hård men også virkelig god oplevelse. Hep for BogForum, for BaneDanmark og ikke mindst for de søde damer fra Ribe.