Louise Juhl

For at slippe for tankerne festede vi. Druknede usikkerheden i støjrock og røgmaskinernes falske tåger. Vi opløste vores tvivl i drinks med ulækre navne: Abehjerner eller Cocksocking Cowboys.
Signe blev så fuld, at hun endte med at kaste op på rektors sko. Og hyldet af os andre som en helt: Skulle man kaste op, skulle det fandeme være på rektors sko, hep! Rektor var knap så begejstret, fandt en spand, lagde en kold klud mod hendes pande, sagde: ‘Næste omgang bør nok ikke indeholde alkohol’. 

Det var samme vinter, Karsten kørte galt i en Citroen BX og slog sit hovede så slemt, at han måtte gå en klasse om. Der var ting fra før ulykken, han ikke længere kunne huske. Hvordan man binder sine sko, for eksempel. Mens andet stod skarpere end nogensinde før: Akkorderne til ‘A day in the life’ med The Beatles. 
Monika blev mormon og giftede sig med Gary fra USA. Hun stoppede på gymnasiet og vi var i oprør: Var hun mon blevet hjernevasket, skulle hun resten af livet nøjes med at gå til hånde og bede bønner? I fjorten dage talte vi ikke om andet, men så kom der noget andet og så glemte vi alt om Monika.

Anderledes med Sarah. Hun begyndte at høre stemmer, først kun om natten, men senere næsten hele tiden. Det var onde stemmer, fortalte hun, stemmer, der sagde, at hun skulle hænge sig selv, at verden ville være et bedre sted uden hende. Vi forsøgte at sige, at de talte usandt, at hun skulle blive her hos os. Hun kom i behandling og fik nogle piller, der vist nok fjernede stemmerne: ‘Men også al det andet, humøret, følelserne´, sagde hun og stoppede med medicinen. Hun trak sig mere og mere væk, kom kun i skole til eksamenerne, til sidst forsvandt hun helt, hvorhen vidste vi ikke. Vi havde svært ved at glemme hende, det var så ulykkeligt, det hele. Alligevel gjorde vi ingenting. Fortsatte bare som altid, fejrede en farmors fødselsdag, tog kørekort og tudede til Sinead O Connors version af ‘Nothing compares to u.’

De fleste klarede sig, mens andre bukkede under. Det virkede helt tilfældigt men mest af alt fuldkommen urimeligt.