Mosaik
by Louise Juhl Dalsgaard
Puha hvor er den tæt på i dag. Følelsen af at gå i stykker. Eller være gået i stykker, men stadig hænge sammen. I løse, mørnede tråde, der snart brister. Jeg har ikke kræfter til at holde sammen på det. Og slet ikke kræfter til at lade være. Orker ikke. At give slip. At falde fra hinanden. Falde fra mig selv. Falde over mig selv.
Og ved, at jeg holder sammen. På det hele. Kroppen inklusiv. Ved godt, at jeg klarer det. Klarer mig. Jeg er jo en stor pige. En stærk pige. Siges det. Nej gu fanden om jeg går i stykker. Og skid hul i at jeg er en skrøbelig mosaik under huden. En mosaik, der alene holdes sammen af giftig lim, der svider som ind i helvede i sammen føjningerne. Skid hul i, at jeg ikke kan holde smerten og giftigheden ud. Skid hul i, at det ikke kan lade sig gøre. I længden. Det er her og nu. Og jeg klarer den.
Hvad går (godt?) kommer jo ikke skidt tilbage????
Så tæt på.
Så alt, alt for tæt på.
Men det går. Det skal det jo.
Det går, nemlig ja. Du fortjener at have det godt søde Ballast.
Jubiiii.
Maria B is back.
SÅ går det, ja det gør!
Monstermegaknus…
Hvad kan du gøre for dig selv,udover at skrive til os, som gør dig aller mest glad? Gør noget godt for dig selv.
Da jeg tog op/ hjem,med elevatoren, stod der en kineserkvinde med kage nok til 30, den var af højeste kvalitet, stod der, i fem farver, men uden Kgl Hofleverandør angivet.
Hvad med at gøre dig selv til din egen Klg. hofleverandør i en god dag, aften og eller morgen, ballast.
Forresten, Ballast, hvad er det? Noget der holder noget andet på plads? Jeg har glemt det.
Hilsen: Trott
Kære Trott:
Inspireret af dig kunne jeg jo skifte identitet??? Hvem er hvem? Hvorfor? Og hvordan? 😀
Så får man da et nyt perspektiv, i det mindste…
Nå men hamskiftesæsonen er forlængst forbi for mit vedkommende. Så du har nok ret,- der må flere lagkager ind i det liv, der nu engang foreligger.
Kgl. Hofleverandør i…hmmm…
Jeg tror jeg vil forære mig selv en fridag i så fald. Helt for mig selv.
En laaaang morgen med kaffe og computer og en god artikel. Et smut på biblioteket: To cd´er jeg ikke har hørt endnu og en bog båret af et smukt sprog og et stærkt hjerte.
En cappuccino med kusinen, stort og småt og et ægte grin. Der er også et par biograffilm jeg gerne vil have set, men jeg tror jeg snupper de to sidste afsnit af “Gensyn med Brideshead”, som jeg fik i fødslsdagsgave, hjemme i sofaen.
Tilberede en supermiddag,- gerne slowfood. To timer med snitten og kogen og fiflen. Suppleret med et glas iskold Chardonnay (eller champagne???).
Og så….. 😉
Ved du hvad Trott: Jeg har det allerede meget bedre. Med din hjælp 🙂
Ballast: En erfaringens bagage.
Knus og tak for dit positive input
Kære Trott:
Inspireret af dig kunne jeg jo skifte identitet??? Hvem er hvem? Hvorfor? Og hvordan? 😀
Så får man da et nyt perspektiv, i det mindste…
Nå men hamskiftesæsonen er forlængst forbi for mit vedkommende. Så du har nok ret,- der må flere lagkager ind i det liv, der nu engang foreligger.
Kgl. Hofleverandør i…hmmm…
Jeg tror jeg vil forære mig selv en fridag i så fald. Helt for mig selv.
En laaaang morgen med kaffe og computer og en god artikel. Et smut på biblioteket: To cd´er jeg ikke har hørt endnu og en bog båret af et smukt sprog og et stærkt hjerte.
En cappuccino med kusinen, stort og småt og et ægte grin. Der er også et par biograffilm jeg gerne vil have set, men jeg tror jeg snupper de to sidste afsnit af “Gensyn med Brideshead”, som jeg fik i fødslsdagsgave, hjemme i sofaen.
Tilberede en supermiddag,- gerne slowfood. To timer med snitten og kogen og fiflen. Suppleret med et glas iskold Chardonnay (eller champagne???).
Og så….. 😉
Ved du hvad Trott: Jeg har det allerede meget bedre. Med din hjælp 🙂
Ballast: En erfaringens bagage.
Knus og tak for dit positive input
Det lyder dejligt.
Jeg har siddet for længe på min stol i dag. Den svinger, fornemmer jeg.
Måske er det fordi der har været tre alvorlige jordskælv her indenfor det sidste døgn. Et par gange har følt at det hele svajede, at jeg var ved at blive en svajerdreng, når jeg gik ud for at tisse, eller noget andet strålende.
Jeg bliver vims af alle de nys, der sendes her til fra Urban.
Brideshead- hvem er det?
søde pige… det går, det skal det. og hver dag frem er et skridt videre. jeg kan se at du bevæger dig. ville sådan ønske, at du kunne låne mine øjne og se igennem dem… bare engang imellem… du er dejlig gennem dem 🙂
Ballast – Kom lige i tanke om den gang jeg tog et mosaik-kursus inde i København.. Jeg forelskede mig i ideen – og skulle selvfølgelig prøve. Jeg havde bare ikke tålmodigheden. Syntes ikke, at det var sjovt. Var alt for lidt boheme – og lidt for meget mig.
Håber du tar fridagen.. Og nyder den.. Så du bliver samlet igen – til et helt stykke 🙂
Blogwoman
Sikke en god idé med den fridag (og det skriver jeg ikke kun fordi jeg tror jeg ved hvilken musik, der er på de to cd’er) – men fordi jeg er så glad for, at du vil tage den fridag.
Min 20-årige stedsøn sagde idag, at han synes det er hårdt at skulle arbejde hver dag (han er håndværkerlærling). Han synes det er hårdt at skulle forestille sig et liv, hvor han må arbejde hver dag.
Hvad skulle jeg sige til det?
Jeg sagde, at den følelse han havde lige nu ER livets udfordring: hvordan finder man en måde at betale sine regninger på, uden at skulle græmme sig over at skulle stå op og arbejde hver dag?
Jeg sagde, at hvis han ikke kunne finde et job/uddannelse som han elsker, så kan han egentlig kun skære ned på sine udgifter…så han ikke behøver arbejde så meget.
Han sagde, at han håber at han snart vinder en masse penge.
Suk.
Det ER en enorm udfordring at indrette sit liv, så man kan holde det ud.
Og han er kun 20…!
Hvor knækkede filmen for din stedsøn, og måske hele hans generation? Og for os som har haft ansvaret for opdragelsen/ inspirationen?
Jeg arbejdede med største selvfølgelighed, som lærling fem dage om ugen, betalte “kostpenge” hjemme, og om lørdagen arbejdede jeg over, for at kunne have råd til at feste hver lørdag. Og splejse til en taxa hjem om… morgenen. Søndag altså.
Jeg tænke ikke på ordet udfordring, ét eneste splitsekund. det var selve livet.
Hilsen/ Trott
Din mosaik er dit dejlige komplekse væsen. Elsk det. Det gør vi!!!
Kæmpe fredagskram.
Du skriver så dejligt.
Trott:
Bare jeg svajede lidt, når jeg tisser. Så havde jeg da for alvor noget nyt at skrive om 🙂
Brideshead??? Kender du ikke serien “Gensyn med Brideshead”???
Det er en fejl. DET ER FREMRAGENDE FILMKUNST!!!. Se den. Nu! Pleaaase. Det er så fedt. Så uigennemskueligt. Så eminent en skildring af menneskets mangetydighed pakket ind i den engelske adel under 2.verdenskrig.
Den er absolut et par fridage værd. Den skal ses. Langsomt. Med god cognac og levende lys og godt selskab. Det er dælme kongelig leverance 😉
Og flere nys til dig 🙂
MissMikkelsen:
Indflytterfest? Snart? Med Cointreau og tøsebriller?
Du ved godt, alt det søde, jeg vil sige til dig. Ikke?!
Blogwoman:
Ved du hvad,- jeg er overbevist mo, at jeg eller aldrig ville kunne gennemføre et mosaikkursus. Jeg tror måske, at det ville synes lidt for meget boheme, og alt,alt for sart en kunstart til mine i tommelfingre 😀
Sådan har jeg det egentlig også med mig selv: Jeg er sgu lidt for meget af et eller andet, og alt,alt for sart til min egen stædige overlevelsesevne. Det hænger vist ikke sammen, men det gør mosaikker jo heller ikke. Rigtigt…
😉
Beologen:
Ja der er et par CD´er som jeg virkelig, virkelig snart skal have hørt 😉
Og jeg har det også svært med tilværelens ulidelige lethed. Eller liderlige tyngde, du ved 😀
Jeg egner mig dårligt til trædemøller. Muligvis fordi jeg er forkælet, fordi jeg er for fordringsfuld, for naiv, for dum, for alt muligt mellem himmel og jord. Måske bare fordi jeg mærker. For meget. Også alt det, der ikke kan mærkes. Alt dét, der burde mærkes, men som blot er blevet rutine og gøremål og morgen,middag,aften.??!!
Jeg skal vist have lidt mere chokoladeis ind i mit liv 😉
Penpal:
Det er ordene, der er limen i min mosaiske tilværelse. Uden dem, uden sproget, ville jeg smuldre.
Du er simpelthen en fantastisk krammer. Jeg tror man kan blive afhængig. Af såvel dine smukke, smukke ordbilleder som af din varme og omtanke og dine kram.
Penpal:
Det er ordene, der er limen i min mosaiske tilværelse. Uden dem, uden sproget, ville jeg smuldre.
Du er simpelthen en fantastisk krammer. Jeg tror man kan blive afhængig. Af såvel dine smukke, smukke ordbilleder som af din varme og omtanke og dine kram.
Brideshead…åh ja…Aloysius er den bedste! 🙂
Jeg ville godt ha’ et gensyn med Brideshead, den serie var prægtig. Du får chokoladeisen for dig selv, så ta’r jeg en portion jordbæris med friske, danske jordbær til. Lokalt har vi et gartneri, der producerer de røde bær to gange årligt, og netop nu er de til salg, mums. Rigtig god weekend, ballast, med eller uden krone at smykke dig med 😉
Beologen:
Aloysius er formidabel. Tænk at være en tøjbamse i dén serie: ikke dårligt 😀
Men Antony Blyte er nu også uimodståelig. Fims og bøssehørmer og pisseuopdragen. Altså: uimodståelig!
Den serie er jeg meget,meget glad for at have på DVD…
Anjoe
Forstår godt din begejstring for de røde bær. De er superlækre under de rette opvækstbetingelser. Meeen: Jeg kan ikke tåle dem. Suk. Til gengæld ææælllsker jeg kirsebær. Mange kirsebær.
Kirsebær-is..hmmm??? Måske. Men jeg kan nu altså også vældig godt lide chokoladeis 😉
God weekend til det Lollandske også!!
Lige et nb. til dig, ballast. Vi to køber en topkvalitet af såkaldt regnbueis, og så deler vi den, hvormed du får al chokoladeis plus halv vaniljeis, og jeg smovser resten, og vi deles tilsvarende om at se Bridehead. Imens kan mændene i vores liv lave et måltid til os, som vil få alle, også royale, til at misunde os 🙂
Sure deal!!! Lyder tophyggeligt. Og god abejdsfordeling 🙂