Louise Juhl

Hanne skriver om løbende bryster, kvoter, tilbud, kvæg, radioen er tavs som en udebleven gæst, du ved, kopperne fremme, kaffen varm, talen forberedt, lysene blafrer hvilesløst, ligesom mine øjne, dén blafren, op og ned og op og ned og længere ned, ned og ind, helt derind hvor jeg er villig til at slikke pik på fanden, for at få en lillefinger tilbage, jeg mener: hvad skal jeg med hele hånden, der er mere end fem fingre i min verden, allesammen pegefingre, allesammen “hvad-tror-du-lige-du-er-for-en-fin-fisse”-fingre eller “ska-du-lige-have-en-kæp-i-røven”-fingre, hurtig på aftrækkeren, trykken mod tindinger, pistolløb, pauw, pauw, ha, jeg falder død om, dem der ligger på gulvet må man pege på: “nå-ligger-du-lige-og-leger-død”-fingeren må pege, og “ta-dig-lige-sammen-din-usle-dåse”-fingeren må pege, pauw, pauw, jeg ligger stille og død og håber, at nogen kommer pakker mig ned, ethundredeogfiretres centimeter lang og en halv meter bred, er et standard, åh at blive lagt i ibenholt, røde æbler, hvis bare, på stenen ku stå: “hun var god til gærbrød”, så jævn og munter er døden, så røvssyg og virksom er jeg, mælk, honning, fandens pik.