Louise Juhl

Hun indgår en aftale med sig selv. Eller det vil sige, det hun tror er en aftale, indtil hun tager sig selv i at tælle sine fingre. Igen!
Nu for sjette gang, hver gang med forskelligt resultat. Først var der ni, så syv, denne gang er der fem.

Hun er i tvivl, om det er fingrene, der er problemet, eller det, at hun tæller dem, måske hverken eller? Og tæller igen. Fire.
De bliver stadigt færre, fingrene, hun er lige ved at give op, men tæller alligevel – én gang til – for en aftale er vel en aftale, og én finger på hånden bedre end ti på taget.