Om retning
by Louise Juhl Dalsgaard
Der er så meget, der venter. Forgæves. Så meget uopfyldt. Og det er godt nok. Det skal ikke være anderledes. Kan ikke være anderledes. Dage af kommen og gåen og forsvinden. Det er alt nok. Håb er tåbelige, dømt til at slukkes i sandhed og stardust og nødvendighed.
For helvede pigebarn, wake up! Hear the music. Follow that car. Træd ind i dansen og hiv dig en ordentlig svingom.
Glem dig selv. Glem englesang og Peter Pan og forvandlingskugler. Det eneste, der forvandles, er græsset der gror og træerne, der vokser. Men aldrig ind i himlen. ALDRIG ind i himlen, pigebarn, husk det!
Så træd, for satan. Ikke varsomt. Nej plant dine solide såler i den lerede jord og gå. Ad helvede til. Eller ad paradis til. Det er som man tager det. Eller måske ikke tager det. Ikke ser det. Ikke ser noget eller nogen, men bare træder et skridt ad gangen med bind for øjnene og musik i ørerne og tankerne på nul. Totally numb.
Sikke en fart man kan skyde. Når man ikke står i vejen. For sig selv. Når tankerne er viklet ud. Viklet op. Viftet væk. Tschuuuuhhhh. Ren fart. Fremad. Altid fremad, pigebarn. Husk det nu. Ikke se tilbage, så ender du som en saltstøtte, et forældet monumet. Stivnet og ulykkelig og til grin. Hele tiden blikket fremad. Kroppen fremad.
Fremad. Altid fremad.
Og husk at smile mens du går.
Og husk at smile mens du går.
Hejsa & undskyld; men jeg har altså trang til at prale lidt. Åben denne adresse:
http://www.dr.dk/Regioner/Sjaelland/Weekend
Jamen så god tur!
Hejsa & undskyld; men jeg har altså trang til at prale lidt. Åben denne adresse:
http://www.dr.dk/Regioner/Sjaelland/Weekend
Jamen så god tur!
Jeg tror godt at træer kan vokse ind i himlen. Jeg ved i hvert fald at ukrudt kan 🙂
Blogwoman
Hvor kan dog en manglende sol over Midtlolland tilsmile mig 100%. Dit -balast – just læste/altså dit skrevne, ha-ha, det forstod jeg dæleme fra start til slut. Waw, waw og atter waw.
Tak skal lyde, min gode bloggerven, men i øvrigt er jeg sgu’ altid med på prøvelser fra din skrivende hånd også fremtidigt ;-]
…glemte et klip af Freddie Mercury’s: Fooling around, all you do is keep me hanging around…
Acq:
Nemlig!
Fremad og smil! Altid. Og hele tiden…
Rimkogeren:
Wauv. Flot! Tillykke 🙂
Blogwoman:
Ak ja mit ukrudt vokser også fortrinligt. Det står værre til med træerne og deres himmelflugt. Suk. Skovdød fristes jeg til at sige…
Nej, jeg er bare i søndagsmode. Det går over…
Anjoe:
Du skal simpelthen have t smækkys. Her og nu. Og så igen. For dine søde kommentarer….
Det er altid rart med følgeskab på turen. Hvis man mister retningen eller smilet blegner. Og du skal være mere end velkommen 😀 (Freddy er også inviteret…)
Nejj, og altså neeejjj, kan vitterlig ikke tåle al din ros, og det hverken med svenskere eller fejlfarvede englændere, så hvor skal jeg mon finde nok en tekst, grumle, brumle, hmm, tænke, tanker, brumle ….
Åhrr, joh da, skulle det være min allertibedsteste ven, John Lennon, men DER skal du, ballast, selv vælge tekst/nummer/strofer 😉
Besøger dig snarest for at se dit svar!
Sodoma og Godmorgen. Og Vanilla sky. Og altid fregner når du går mod neverland.
Men til grin ? dig ? Aldrig, aldrig, aldrig.
Knus
‘Frejdigt fremad mod nye nederlag’ som vi siger på instituttet.
For meget indavl, tror jeg.
Men her hos dig vil jeg sige: hep! 😀
Selv godmorgen Penpal 😀
Vaniljeskyer og Sodomisk (?) mandagshimmel hænger over det jyske, men din hilsen makes life a little easier!!
Til grin? Til gråd? Til kamp???
Well, føler mig lidt grinagtig med mine morgenkrøller og drømme i øjenkrogen. God mandag til dig. RIGTIG god mandag til dig!!!
🙂
Kæreste Anjoe:
Må jeg vende tilbage senere, når overskuddet returnerer i min vadsæk? Og i så fald vil jeg ikke citere John Lennon, men en anden af mine absolutte favoritter… Så kan vi gensidigt inspirere hinanden….Knuuuus
Beologen:
Ja når jeg tænker på mig selv, falder jeg ofte over i sammenligninger med en fjollet Anders And, der gang på gang gntager de same fejl, får den samme hammer i hovedet, løber panden mod den samme mur, bliver til grin for sine egne penge…Hvor mon de billeder stammer fra, for det har da iiiintet på sg 😀
Instituttets opbakning modtaget med stor glæde. Men hvad hepper vi på???
😉
På dig, Balluet…på dig! 🙂
– og husk hvad salig DT sagde: Anders And udkommer HVER uge fuld af livsmod og virkelyst – trods de forløbne syv dages katastrofer og knuste drømme.
Kære Beo:
Jeg er udkommet. Igen. Trods bedre vidende. Måske ikke fuld af livsmod og virkelyst. Men det er måske også så meget forlangt 😉
Jeg er her. I det mindste. Igen, igen…
(og imorgen er det tirsdag)