Louise Juhl

du står på toppen af et bjerg, jeg ved ikke, hvad det er for et bjerg, jeg ved ikke, hvem du er, du vinker, jeg bliver glad, tænk at du genkender mig, tænk at jeg genkender dig, vi kender ikke hinanden.
jeg kravler op ad bjerget,  jeg ved ikke, først er der græs, så grus, senere lav og birk, endelig sne, jeg er ikke klædt på til den slags, jeg ved ikke, om jeg er klædt på.
du vinker, jeg vinker, jeg kravler, der er sne, luften hiver efter vejr, sneen er kold, jeg ved ikke, om du er, hvem, jeg kravler, vejret trækker sig selv.