Optegnelser III
by Louise Juhl Dalsgaard
Man kan ændre sig.
Det er en aktiv handling, man selv foretager på baggrund af enten en nødvendighed, et kald, en fornuftsmæssig overvejelse. Eller fordi andet er umuligt.
Man kan ændres.
Det er en aktiv handling, man selv foretager, på baggrund af andres nødvendighed, andres kalden, andres påståede fornuft. Eller fordi man frygter at være alene.
Resultatet er det samme og alligevel.
.
.
.
(Har jeg ændret mig, spørger jeg? Du er forandret, svarer du )
Er du inde i mine tanker for tiden? Rigtig godt skrevet! Sgu!
Tak, sgu!
Blev vist lidt revet med, rødmer lidt, men jeg er stadig vild med din tekst. Glad som en paradisfugl i dans.
Du skal bestemt ikke rødme over at blive revet med. Den dag vi ikke længere lader os rive med – af livet og alt det andet 😉 – så er der ikke meget paradisfugledans at gøre godt med. Jeg er glad for dig og dit Sgu!
Smukt digt med dybe psykologiske undertoner og en sær kølighed.
Hej Nixon: Først og fremmest: tak for respons!
Det er egentlig ikke tænkt som et digt. Mere en observation, der var for abstrakt til at kunne kaldes en erfaring.
Kølig? Bestemt!!
Kh
L