Præ Nova
by Louise Juhl Dalsgaard
Ikke gå tilbage. Ikke vende sig bort. Men gå til.
Noget inden. Før-erfaring.
Præ. Ikke uvidende, men ikke-vidende. Dér, hvor tomrum er tomrum. Altså rum, der er er tomme. Og således ikke fyldt. Af tomhed.
Dér, hvor timerne er nye og man ikke har lært at hade. Sig selv.
Hvor man længes i forventning: Hvor savn blot er uopfyldte ønsker, der venter på forløsning. Ufødt lykke.
Hvor verden er ubefolket og drømmene får lys.
Hvor du er dig og jeg er mig og vi er os. Hinandens.
Hver for sig.
“Hvor du er dig og jeg er mig og vi er os. Hinandens.
Hver for sig.”
Smukt og indfølende. Og meget sandt. Mange tror at lykken utvetydigt er forbundet med tosomhed og glemmer at man ultimativt skal kunne stå selv – ene og alene – på egne ben for rigtigt at kunne nyde alt det, samlivet tilbyder.
Jeg synes du skriver så vidunderligt med dejlige billeder. Et sted hvor lyset og timerne har potentiale. I en ubesmittet verden med barnegråd og tremmesenge og duften af lørdag aftens karbad.
Stort tirsdags kram (x1000).
Tusind tirsdagskram…ikke dårligt når det regner 😀
Kære Penpal:
I bund og grund er vi alene. Helt alene.Det er nok dén sandhed i livet, jeg har sværest ved at håndtere. Og acceptere. Men jeg har ikke noget valg. Man kan ikke fravælge et vilkår, uden helt at fravælge livet…
Og det gør jeg ikke!!! 😀
Jeg søger at finde rum. I min skrift. Skabe den plads, jeg finder svær at finde i dagligdagen. Jeg ånder gennem ordene.
Lyder fanme hygli´med duften af et lørdagsaften-karbad. I like it 🙂
Og alverdens varme og kærlige tanker herfra. Til dig…
Beologen:
Du må gerne få ti tusind. Regnvejskram på en tirsdag. Og der er flere hvor de kommer fra 😉
Knus! (og kraaaam)
Hvis man kan tale om at trække vejret smukt, ja så ånder du af liv og emmer af ånd.
Knus
Godt tænkt: “Hinandens. Hver for sig.”
Meget varmende på en tørrende måde 🙂
Penpal:
Du må dælme gerne skrive min nekrolog 😉 (til den tid)
Du gør mig simpelthen så taknemlig. Ved ikke helt, hvordan jeg skal takke. Men tak! Virkelig!
Maria B:
Ikke tænkt. Men mærket!
Beologen:
Sådan lidt a´la frotté? Jamen så agerer jeg håndklæde og Penpal står for karbaddet. Superhyggeligt. På den varmende måde 😀
Ahhhhhh, hvor vederkvægende varmt og godt 😀
“Hvordan skal man bære sig ad med at forklare sindene. Med sindene er det som med kærligheden. De er umulige at forklare. Men hvem var vi hvis vi ikke forsøgte?” Citat af Per Olov Enquist…
Læste dette og tænkte på dig 🙂
Knus Blogwoman
Hvor er det smukt skrevet!
Præ Nova – En stjerne in ‘spe?
Du stråler allerede som en stjernesol!
Beologen:
Vederkvægende…Selve ordet varmer. Lægger sig blødt om krop og sjæl. Dejligt ord at vågne op til: en vederkvægende morgen.
…Nu med frotté 🙂 (onsdagskram?!)
Kære Blogwoman
Én eneste gang i mit liv har jeg vundet en konkurrence. 50.000 kroner! Det var en slogankonkurrence udskrevet af Boghandlernes fællesråd (eller sådan noget), og lød på, at skrive et slogan om bøger.
Helt ærligt???Et slogan om bøger. Jeg blev så rasende og frustreret, at jeg skrev:
“Bøger behøver ingen slogans”
Og vandt!!! Således også med kærlighed og sindet: Det kan ikke forklares og skal ikke forklares. Men tilværelsen går alligevel ud på at nærme sig. En forklaring. En beskrivelse. En livslang selvmodsigelse…
Tak for ordene. Og tanken !
Tekst:
En stjerne in spe. Er vi alle. Nogle eksploderer. Andre imploderer. Nogle er så langt væk at vi ikke kan øjne dem. Andre dør for øjnene af os. Men stjerner er vi alle.
@ballast. Sikken poetisk kommentar. Smukt.
Knus
“Bøger behøver ingen slogans” – Jeg kan godt forstå, at du vandt… Det siger jo det hele. Fantastisk…
God dag til dig.
Blogwoman
We are all made of stars (Moby) 😉
Kære Penpal:
Beyond words we are all the same. Stars. Wandering stars 🙂
Alonzo:
Moby – fed, fed, tung, hørmende musik. I låååååve it 🙂
Blogwoman:
Uhm. Tager lige dine ønsker om en god dag til mig. Og varmer mig ved dem.
Der er tryk på efterårsdæmonerne i den psykiatrifaglige hverdag. Man kan godt trænge til lidt velment goodwill. Tak 🙂
Onsdagsomfavnelse 😀
At favne en onsdag. Er pr definiton en svær disciplin for mig. Midtvejskrisen, du ved 😀
Men med din omfavnelse bliver den lidt lettere. At rumme og favne
Tralalala 😉