Rosa

by Louise Juhl Dalsgaard

Jeg har længe forsøgt at vandmale. Gennemsigtige strøg, lagvise antydninger. Jeg har lænet mig mod hvidtede hegn, som en stokrose klæber sig til en mur.
Kun de blødeste torne, kun.

Nu ridser jeg. [Kan du skelne?]

Nu strikker jeg i tætvævet uld
Nu sprækker jeg et øje
Nu mætter jeg et hul

helt, helt fint og douche  •

Den yndigste rose er funden.