Louise Juhl

Eigil har lavet lort i bukserne.
Det fortæller han til personalet i Centrets information: Undskyld.
Han beder om hjælp: Om damen bag skranken vil ringe efter en taxa?
Damen træder baglæns, spørger, om han har råd til sådan en?
Eigil hører ikke, hvad damen spørger om, men jamrer sig højlydt:
– Det klør, råber han og kører hånden op og ned af bagsiden af bukserne.
Han sætter sig på gulvet.
-Lort, råber han, og tager hånden (den samme, som han lige har brugt til at klø sig bagpå) op til næsen, lugter til sine fingre: Lort!
Damen bag skranken laver en tydelig utilpas grimasse og taster et internt nummer på telefonen.
Lidt efter dukker en af centrets vagter op, han er bredskuldret og klædt i en hvid skjorte, han har stukket ned i et sorte pressefoldede bukser. Fra kanten af buksernes ene lomme hænger en walkie-talkie.
Eigil får øje på apparatet, rækker instinktivt hænderne frem imod den.
Damen bag skranken råber: Ikke røre, ikke røre!!
Vagten, der ikke ved, hvem Eigil er, eller hvorfor han er blevet tilkaldt, spørger:
Hvad sker der?
Eigil smiler og svarer:
Jeg har lavet LORT.
Damen bag skranken forsøger:
Jo altså herren her har… han beder om hjælp til at….ja det er meget uheldigt, men ….
Vagten, der nu er synligt mere irriteret end forvirret, spørger:
Hvad er det, I behøver min hjælp til?
LORT, råber Eigil.
Damen tysser, vagten udbryder:
Er det mig, du kalder en lort?

Først efter tyve minutter får de ringet efter John. Vagten finder nummeret i Eigils lomme.
John kører taxa, det har han gjort tredive år.
John kender Eigil:
Har du lavet lort? spørger han som det første, da han når frem, og Eigil nikker.
Det er jo den slags, der sker, svarer John, så må vi se at få dig hjem, så du kan få vasket halen. Ellers scorer du sgu ingen damer, Eigil, og det er jo dét, der skal til, ikke? -Kærlighed!
Eigil nikker og holder fast i John, der hjælper ham ud i taxaen.
Tak, mumler Eigil, da de når frem til bilen:
John klapper ham på skulderen:
Det er mig, der takker, svarer han og hjælper Eigil det sidste stykke ind på bagsædet.
Noget, der ligner en dækkeserviet, ligger på sædet, hvor han skal sidde.
– Der ér endda dækket op til dig, smiler John og peger på plastikdugen.
Så kører de.