Louise Juhl

Den sommer jeg fylder elleve, spiser vi morgenmad i haven. Min mor sender brødet rundt, hun har anrettet det i en flettet kurv med en serviet i bunden. Servietten er gul, solen er gul, min kjole er gul. Min far peger, siger: “Se, hun har fået buler i kjolen, den lille”

Det tager et år, tre, flere, at finde en vej ud af den kjole, ud af det gule, væk fra den finger.
Mine knæ forbliver de samme. Men min kjole skifter farve, mine bryster bytter plads, og når det er frostvejr, kan man se min ånde, der hænger som i en hest luften.