Louise Juhl

Jeg har glemt, hvad jeg kom for, og føler mig afsløret, da du åbner døren og ligner én, der forventer en forklaring, jeg siger hej, du lukker mig ind, så langt så godt, du har flyttet stuebordet siden sidst, jeg vil egentlig spørge hvorfor, i stedet fortæller du, at du er inde i en periode med rodfrugter, og peger på nogle høje gennemsigtige glas med syltede selleri, græskar og squash, “se!”, siger du, jeg aner ikke, hvad jeg skal stille op med mig selv, jeg har sådan lyst til at kysse dig, akavet ømt, heldigvis skinner solen, så kan jeg pege på den, “ja se!”