Louise Juhl

Jeg går tit rundt og tekster mig selv. Som en tankehørehæmmet, der ikke kan følge med uden hjælp.
I morges gik tur med hunden, klokken var kvart over syv: “Stærk trang til æggesnaps”, læste jeg. Jeg fandt tanken en anelse bekymrende, ikke mindst tidspunktet taget i betragtning. En time og fem minutter senere, klokken 8.20, stod det der stadig – nu med versaler:
“STÆRK TRANG TIL ÆGGESNAPS!”
Jeg bryder mig normalt ikke om tekst, der på den måde skriger sit budskab ud – og så endda med udråbstegn. Men hvis modtageren er særligt tungnem, kan det selvfølgelig være nødvendigt.
To gange undervejs tissede jeg i skovbunden. Begge gange blev jeg i tvivl. Hvordan tekster man den slags? I skarpe parenteser [tisser i skovbunden] eller med lydord: “tsssiiiiiisss.” Jeg er stadig ikke helt afklaret, men tænker, at tirsdagen jo skal bruges på noget, og hvorfor ikke dét.