SuperNova I
by Louise Juhl Dalsgaard
Det kan være svært at ånde. Når man suger og suger. Kraft. Ud af og ind i.
Som en forvirret supernova, der ikke eksploderer, men bare venter.
På mere. Eller mindre. Himmelråbende skønhed.
Det kan være svært at ånde. Når man suger og suger. Kraft. Ud af og ind i.
Som en forvirret supernova, der ikke eksploderer, men bare venter.
På mere. Eller mindre. Himmelråbende skønhed.
Du er en Stella Nova – kære Ballast.
Eller måske mere bare en stella….
Knus Blogwoman
Min mormor hed Stella. Hun havde langt brunt hår, der var rullet op om hendes ansigt, og skjulte trætheden og skuffelserne.
Hun kaldte mig Puttehøne. Og aede mig over kinden, med et fjernt blik.
Måske hun spejdede efter stjerner?
Knus tilbage. Mange…
Sandt! Det kan være svært at ånde.
Har du det godt søde ballast?
SpaceMermaid:
Man kan sommetider føle, at der ikke er nok luft at ånde i. Andre gange er der alt for meget. Luft. Omkring og indeni.
Jeg tror bare jeg skal på kursus: Breath in – breath out. Hvor svært ka´det være?? 🙂
Maria B:
Af og til bliver jeg bare så træt. Af mig selv og mine overvejelser og mine tomme ord. At jeg fjerner mig lidt fra det hele.
Når jeg så tror, at jeg ser det hele lidt oppefra og ned, viser det sig at være omvendt. At jeg ser nedefra og op.
Det gir altså ikke noget særlig fedt overblik 😉
Og ja, jeg har det ok….Knus fordi du spurgte.
Skal vi være frøer sammen og se verden nedefra. Hvis vi dukker os for støvletramperne, bliver det måske en rigtig god dag.
For man er så dejligt grounded hernede.
Knus.
Jeg gider i hvert fald ikke være frø sammen med Penpal…vil vædde med at der konstant kommer en masse ultrababes, løfter ham forsigtigt op og kysser ham. Ikke på vilkår om jeg stå model til det, ikke engang om jeg så fik en tudse! 😉
Penpal:
Ja lad os kvække. Højt og længe. Grounded i en skovsø. Deeeejliiigt 😉
Tak for din glade og positive hilsen…
Kære Beo:
Hvad med mig? Kan vi ikke være frøer lidt? Sammen? Quak-quak.
Eller måske jeg bare skal tilslutte mig haletudsestadiet. Jeg er lidt langsom i optrækket…Så kan du – som frø-mentor – lede vejen…:-)
Torsdagsknuuuus
Ballast, lad os forvandle os til fugle, flyve højt og være frie 🙂
Kære Maria
Lyder som en fantastisk idé. Men helt ærligt er der ikke meget vingesus over mig i øjeblikket. Det gør måske heller ikke noget, der skal jo også være nogle nedfaldne blade til at dække skovbunden.
Hver ting til sin tid….
Lige pludselig basker jeg lidt igen. Med vingerne. I mit bur.
Er ikke selv helt på toppen i øjeblikket, så heller ikke her hos mig ballast, men hvis vi nu prøver at flyve ud af vores bure og tager hinanden under vingerne, mon så ikke vi kan få fornyet styrke. Jeg ved det ikke, men det er et forsøg værd.
Øv…jeg kan aldrig blive en frø-ken 🙁
Beo:
Næhh, men jeg kan ikke blive en kejser- eller kongepingvin. Og de er ellers så superkære…Øv.
Græsset er altid grønnere, og må aldrig betrædes 😉
tja…sådan er det…jo 😉