Jeg giver dig ret, man må gribe en gren, den første og bedste, og beskrive hver en knast, det brune, det grå, de grønlige svampes aftegninger, man må danne billedet af en dreng der skærer en stav og kalder det et sværd, man må følge ham ad stien ind i skoven og man må tænke […]
Det vi ikke ved, har vi ikke ondt af. [Parentes, våge, enfoldighedsrum] Det vi ikke vil vide, derimod, gør satans ondt. [Halvhed, riftning, saltsprække]
og så den længsel, der ligner et spøgelse, et skab der åbner sig selv og ud kommer ansigt på ansigt på ansigt, små kuglerunde gennemsigtige spejle, næsten-øjne, der glor gennem vand og smiler (kan de overhovedet det? smile?), og der smiles tilbage for det har man lært: at hilse pænt også på det, man ikke […]
de evige tre er forgæves. som de to. og jeg er træt af at rotere under månen, lysende som en kugle af sølvpapir. jeg er en hån. det samme er søvnløsheden. jeg vandrer som en af de tre, evigt, om månen, roterende og forgæves. stjerner er øjne af klor, en længsel på albuen, som den […]
* dagen i dag er dagen i morgen er * en uafgjort detalje * et enebær, en sigøjnerkjole * som sådan: ikke egnet * til gentagelse *