“Over floden, siger du, at vi kører over floden. Mens det voldsomme énrum åbner sine sluser” Inger C Hvem sagde angst? Hvem sagde: “Lille mus kom op af hullet, kom og leg tagfat”. Hvem siger: Lille bændelorm, der vokser sig fed i min krop, lille sabotagecelle, der masturberer i mit bindevæv, lille smerte, der mætter […]
Mine tændstikker ligner akavede køn, svovlhoveder. Der er opkast i mine hænder. Okay, sandheden er, at der bor en kærlighedsorm i min mund: En fremmede tunge, der slikker lår, forhud, farhud. Hvis er den? Hvis vi leger “jorden er giftig”, hvem må jeg så træde på? (Stregerne er ude af kontrol, og jeg græder stadig)
Min far har lært mig at sætte pris på det, jeg har, akavede bryster, svage nerver, måske er det derfor, jeg gemmer mig under dyner af skumslik og ukønnet lyst, måske er det derfor, jeg spiser skaldyr De siger, at zink er godt for neglene, hvis det er sandt, hvad kan det så gøre for […]
Nogle gange lader jeg, som om jeg er en drøm. Nej, en lodden hånd. Jeg adlyder ikke længere mine bevægelser, det vil sige, jeg forsøger at nå fra et sted til et andet, men der sker ikke noget, mine ben står stille, mit fjæs er lukket som en døvstum konkylie. Er det sved du vil […]
Jeg kalder mig verden. Verden er af lava, men lava er for varmt for verden, for strømmende, for blødende. Lava dækker huse, lægger verdener øde. Verden er i fare.
Kære B Det kunne have haft en form for skønhed, en skizofren drøm om roser og roser og roser, men når jeg knytter mine hænder, får jeg sår i håndfladen og omkring mine mundvige. Det koster megen tid at rense, og det sårer min forfængelighed. Der er tilsyneladende ikke andre end mig, der bemærker det, […]
Jeg spiser insekter. Jeg spiser insekter, fordi jeg kan lide den direkte sammenhæng mellem årsag og virkning. Det syrlige bid, tørheden i halsen, den ru knasen for øret. Tusindben, ørentviste, bænkebidere. Bænkebideren ånder ved hjælp af gæller, vidste du det? Ikke at det gør en forskel. Jeg taler ikke om konsekvensen af min handling, jeg […]
Jeg hører Kings of Convenience og glemmer at stå af bussen, det passer mig fint, jeg har alligevel ingen steder at stå af, så hvorfor ikke her, hvor der er en god forklaring på min ensomhed. Markerne ligger og grønner sig helt urimeligt, jeg må minde mig selv om, at jeg ikke er til fals […]
Jeg har svært ved at slippe, at du ikke skriver bræk men BRÆK, at du gentager det – ikke ti men ti-tusinde gange, at du skiller fløde med tungen, som en kat ville gøre det, at du blotter dit køn, en åben mund, der vil have føde. Sværest har jeg ved at forstå, at du […]