Jeg elsker min far. Jeg elsker min far. Hadefingeren og kærlighedsfingeren. Man kan ikke bøje den ene, uden at den anden ryger i vejret, ligesom man ikke kan sige A, uden at nogen tilføjer et B. Jeg husker formningstimerne i folkeskolen. Hvordan vi skulle klippe i blade og lave collager og fik lim på fingrene, men ikke […]
Mennesker jeg ikke har mødt. Hansi og Sigvald bor i en meget lang by med en meget lang vej fyldt med meget ens huse. I et af husene bor de, Hansi og Sigvald, vi besøger dem en dag i oktober. Det er Hansi, der åbner. “Hedder du virkelig Hansi,” spørger jeg, og hun smiler og […]
Hvorfor er jeg så ked af det? Ruth er min mors veninde fra skoletiden, hun bor i Kolding og er gift med en mand, der hedder Leeif. “Leeif staves med to e’er,” forklarer Ruth mig, som om det gør en forskel. Leeif siger næsten aldrig noget, og han har ikke det samme efternavn som Ruth, […]
Det er jo trods alt sådan, at jeg elsker dig. Det er i juni, min mor fylder rundt. Hun har inviteret mig og min bror til “en beskeden bid brød,” som hun formulerer det i invitationen, der er sendt med post og mærket “prioritaire.” Min mor har bagt boller, det er af den gode slags […]
Jeg ønsker mig ud af denne verden. I bilen hører jeg et radioprogram, om en ung mand, der i årevis har levet med en autismediagnose, og nu forsøger at komme videre. Ikke udenom eller væk fra sin diagnose, men videre med den. Han opsøger sin barndom, skoletiden især, for at høre, hvordan han var dengang, […]
Sværmen af små mørke dyr over ansigtet. Som barn hørte jeg tit folk, vi havde på besøg, sige “Hun er som snydt ud af næsen på…” Så så de rundt i stuen, først på min mor, så på min far og til sidst på elefanten i mørk træ, der stod på en hylde i den store, […]
Det er sandt. Erstatter jeg noget, der gør ondt med noget, der ikke gør ondt, ender det som regel med, at det, der ikke gjorde ondt, begynder at gøre ondt. Er jeg for eksempel vred, rasende, og prøver at erstatte irritationen med engleblid karma, så er det tænkeligt, at vreden går fri. Men englene, de […]
Jeg fortsætter med at være stille. En af pædagogerne i den børnehave, jeg går i, hedder Birgit. Hun bor på en gård lidt udenfor byen, her holder hun heste. Nogle gange har Birgit lysbilleder med fra sin gård, så ruller vi de store gardiner ned, sætter os i en rundkreds på gulvet, musestille, og stirrer […]
Det er en smerte som ødelægger ansigtet det er en smerte der gør ansigtet tydeligt. Jeg leger ikke med ting, kun med mig selv – mine hænder eller fødder. Jeg laver en “omvendt trapez” ved at flette mine hænder og vende vrangen ud på dem, eller jeg sætter mig i lotusstilling og mærker, hvor umulig […]
Jeg taler ikke med nogen om det, der virkelig optager mig. Hvem talte de med? Hvem talte min mor med, udover ekspedienterne i supermarkedet, som hun insisterede på at behandle personligt og med respekt. “Hvad hedder du?” kunne hun for eksempel spørge, når hun betalte, fordi hun ikke kunne døje tanken om at nogle skulle […]