The

by Louise Juhl Dalsgaard

(Så bliver jeg rørt fordi du skriver te med h, det vil sige the. Det som du magter til perfektion, sådan som i morges, da du kaldte mig Elena uden at fortælle hvorfor.)

Jeg har længe skrevet på en tekst til et barn. Det kommer bag på mig, at jeg ikke ved, hvad jeg skal stille op med dette menneske. Jeg kender ikke barnet, men det kender mig.

Det minder mig om. Jeg har ingen følelse i mine fingerspidser, det er årstiden blandet med angsten blandet med ufrivillige spasmer. En krop har pakket sig ind i hud og hår, så det ligner noget, der ligner mig, hvis det da ikke lige var for følelsesløsheden. I fingerspidserne og så videre og så videre.
Hvordan beskriver man det, man ikke kan mærke? Fantomsavn?
Jeg ender med at skrive: Der er noget i midten, der ikke gør ondt.
Du kommer med The.