To be or not to be or wanna-be
by Louise Juhl Dalsgaard
Ak ja, når man nu engang har valgt at sløre sin identitet under blognavnet Ballast, så kan det næppe undre, hvis man ind imellem drømmer sig bort til en anderledes glamourøs skæbne, end sin egen. Så de dage, hvor ballasten er for tyngende, bagagen for overvældende og vejrliget ikke arter sig som ønsket, har jeg ofte overvejet at skifte identitet. Om ikke andet så rent virtuelt. Opfinde mig selv. Påny. Om igen. Ser overskriften for mig: ”Ballast: Nu i light-version. Sommer, sol, søndag og sanselighed”. Ikke flere tristesserier. Ikke mere regnvejr. Ikke flere bekendelser af den tunge slags. Ikke mere selvynk, sorgfuldhed eller sentimentalitet.Alternativerne har været talrige. Og vidt omkring:
Marlene Dietrich: Tavs-som-graven-og-med-øjenlåg-så-tunge-som-borgporte-agtig
Nicolas Cage: Forlader-Las-Vegas-stinkende-af-sprut-og-bleg-som-en-hvid-asparges-men-er-alligevel-en-helt-agtig
Jytte Abildstrøm: Jeg-er-glad-24-timer-i-døgnet-og-rødhåret-på-samme-tid-men-slipper-godt-af-sted-med-det-hele-agtig
George Clooney: Jeg-har-en-kendt-far-men-kan-også-selv-og-redder-gerne-hele-verden-i-samme-åndedrag-agtig
Nu er virkeligheden bare ganske anderledes. Jeg har en krop så klejn som et faldet træ efter slutfirsernes efterårsstorm. Min hverdag er forudsigelig i en grad, så selv en autist ville blive utålmodig efter en kort stund. Min karriere er så fantasiforladt, at en offentligt ansat bogholder ville falde i søvn efter et gennemsyn og mit selvhad så massivt, at selv en højresvingende cyklist i den blinde vinkel fra en lastbil, må anses større chance for at slippe levende fra sammenstødet end jeg – i mødet med mig selv.
Så no wonder, hvis man drømmer lidt i ny og næ. Om en ny rolle. Og vel at mærke ikke som statist i et syngespil i borgerforenings-regi , næ nej, skal det være, så skal det være. Med Botox-implantater, guldbelagte stilethæle og blitzlys. Ka-pauw!!! Og skulle rollen falde ud til Nicolas Cage´s fordel, ja så kunne det teatralske selvhad jo vise sig at blive en faglig instruks. Et must. Et karrieremæssigt forspring…
Om ikke andet kunne man jo håbe på et kys af George Clooney i Cannes
Hej. Jeg har lige læst alle dine indlæg. Du er god til at skrive. Meget.
Den dér mangel på meningsfuldhed er en grum modstander.
Kender du Finn Skårderuds bog ‘Uro’ og/eller Irwin D. Yaloms bøger om eksistentielle udfordringer?
Hmm…de vil måske bare bekræfte dig i at kisten er tom, og at vejen og processen er meningen.
Det hjælper jo lige fedt.
Tja…og du er endda stadigvæk så urimeligt ung.
Grrrhhhh!
🙂
Helt ekstraordinært – ha ha. Jamen, jeg griner endnu 🙂 😀
søde du… du har været light alt for længe… tror i stedet du skal til at drømme om den fuldfede, økologiske, fritgående ballast i stedet, og lade hollywood om det der botox. du er dejlig som du er, og jeg ved at du en dag vil give mig ret 😉
søde du… du har været light alt for længe… tror i stedet du skal til at drømme om den fuldfede, økologiske, fritgående ballast i stedet, og lade hollywood om det der botox. du er dejlig som du er, og jeg ved at du en dag vil give mig ret 😉
Jamen dog. Hvor kommer det fra? Disse kaskader af vellyd. Jeg sidder – som jeg også “sagde” i indlæg i går – med fornemmelsen af at der bag dit selvhad i virkeligheden spirer en blomst. Sådan en lille forsigtig fætter der næres af den kærlighed til det absurde liv, som skinner stærkt igennem Bollywoods tågedis.
Jeg misunder dit overflødighedshorn af humor og liv, selv indpakket i Strunge-på-en-sort-søndag selvironisk retorik.
God weekend og tak…
Kære Beolog: Hvor er det rasende sødt af dig med roser og omsorgsfulde tip. Jeg har læst Finn Skårdruds “Uro” og flere af hans andre bøger, og synes han i næsten pinefuld grad formår at indramme mange af de følelser og tanker, jeg slåes med. Irwin D Yalom har jeg til gode, men det er jo også godt med noget at glæde sig til! Og bemærede din mailadresse, og må sige, at hvis du har fundet Paradis på Jord, så vil jeg gerne have et par råd med på vejen fra din hånd 🙂
Og ja, det tog mig lang tid at erkende at det er de slidsomme vej, der er selve Meningen. En hård erkendelse, men også en erkendelse der fik mig til at værdsætte sliddet, og forsøge at proppe lidt nydelse ind mellem alle ydelserne 😀 (I´m still learning)
Slankecoach: Tusind, rigtig, kæmpe-kanon mange tak!!
MissMikkelsen: Du giver mig tårer i øjnene, og jeg ved at med et menneske som du i mit liv, så kan det ikke stå helt sløjt til. Du ved, at jeg værdstter dig. Meget!! Ikk´:-)
Penpal: Jeg øver mig som en gal på at udvikle mig i en mere verdenskompatibel retning. Lidt flere smil, lidt mere umiddelbar fald-på-halen-humor og lidt mindre ironisk smerte. Men der er lige den pokkers Ballast at kæmpe med. Strunge har sagt “Nej, jeg vil ikke dø. Jeg vil bare være ufødt”. Dét er den ultimative forening af total opgivelse og det rene og barnlige håb om noget nyt. Noget andet. Noget mere. Og også en dejlig weekend til dig, where ever you are 🙂
jeg ved 🙂
“Hvad er et elastikspring sammenlignet med den elskedes telefon som aldrig ringer?” (Skårderud om mod)
Glæd dig til Yalom (som hedder Irvin til fornavn – jeg kalder ham altid Irwin…ved ej hvorfor)…f.eks. hans skønne roman med den uoversættelige titel ‘Lying on the couch’, og ikke mindst hovedværket ‘Eksistentiel Psykoterapi’, hvori han viser hvordan man ved brug af de eksistentielle grundudfordringer kan komme et spadestik dybere i psykoterapi. Men alle hans bøger er (synes jeg) sublime, og jeg elsker ham for at sige, at når han møder en ny klient er han fagligt set på total bar bund, og må opfinde en ny metode hver eneste gang…nemlig den, der virker i mødet mellem netop denne klient og ham selv, terapeuten. Det kalder jeg ydmyghed fra en mand med 30 års erfaring. Hep!
MM: Du er LANGT bedre end M og M´s,- også bedre end de gule, som ellers er mine yndlings 🙂
Beologen: Jeg er ret overbevist om, at jeg vil synes om en terapeut der ved, at hvert enkelt møde er unikt. Mennesket er ikke ren mekanik og reversible processer, men snørklede, komplicerede men derfor også altid spændende veje. Eksistentielle grundudfordringer: Pyhaa, jeg synes jeg møder mange af dem hver dag,- ska jeg virkelig dybere? 😀 Ja! Det skal jeg! 🙂
Kære Ballast. Jo mere jeg læser jo mere bliver jeg forført af din stil. Det er vidunderlig læsning. Ville ønske at gode intentioner kunne materialiseres med fingerknips eller astrale knus. Så løb du grinegrædende rundt og slog vejrmøller.
Du er lige der hvor jeg selv lejlighedsvis står og virker skræmmende 🙂 bekendt. For mig er har vejen ind været erkendelsen af at man aldrig står alene selvom man føler sådan. Vi skal klare det hele selv, men det lykkes som regel kun med andres hjælp. For mig har det forvandlet sig til følelsesstorme og er blevet symbolet på den evige forandrings muligheder.
Hvor er det rart at den menneskevarme Beolog også er på banen. Hans råd ville jeg tage med mig. Aldrig at tage livet, hinanden og sig selv for givet. Den for for ydmyghed skaber nemlig det fordomsfri menneske. Vejen til den personlige integration (som psykoterapeuterne kalder det) – eller den spirituelle udvikling som andre måske ville kalde det.
Du er smuk – erkend det – lev det. Ingen andre gør det for dig.
Vi kan blot gennem din smertelige ekstremt velskrevne lyrik konstatere det.
Lige her !
Hey Ballast!
Gør som jeg – find ny jord – gå på opdagelse – og kom igen! 😉
God sommer til dig, poet!
Kh
Lonni
Jeps, Ballast…”snørklede, komplicerede…veje” – og først og fremmest egne veje. Yalom er god til, som udgangspunkt for mødet, at glemme alle de veje han har set…selv om han har været på vej i 30 år….alene for at kunne lære den endnu ukendte klients bevægelsesmønster.
Det kalder jeg fanme faglighed: at lade som om han intet ved, og sammen med klienten opbygge den metode som vil kunne hjælpe netop og kun denne ene klient.
Okay…måske er det bare smarte ord…men jeg falder for dem.
Jeg tror såmænd ikke at hans eksistentielle grundudfordringer er flere eller værre end dem, du er i gang med at forholde dig til…han har blot beskrevet hvordan man i psykoterapi kan skyde genvej, hvis terapeuten forstår at få de fire uløselige paradokser med ind i arbejdet: døden, friheden, isolationen og meningsløsheden.
Livet er livligt 🙂
Penpal: Jeg kan slet ikke rumme din ros. Vil – af gammel vane – helst slå det hen med tanken om, at du jo intet ved om mig, og at jeg bare er ord uden handling eller krop. Føler mig ussel og og ufortjent til dine varme ord. Og tager det alligevel ind under frakken (lige så forsigtigt) og prøver at tro det: At jeg sgu nok ikke er så svært værre end alle de andre derude 🙂 Tak!!! Og lige over, selvfølgelig!
Lonni: Søde med-poet og smil-akkumulator.Jeg har desværre ikke stort andet end hverdag og frem og tilbage på prgrammet før end uge 29. Men ved jo også godt, at det er i det daglige forandringen skal ske. Kunne godt bruge et par ugers stilhed og total afklimatisering. Wishyou all the best. Og rigtig, rigtig god sommer ven 🙂
Beolog: Vi er jo alle kun “smarte” ord og har (næsten 🙂 ) kun sproget at nå hinanden med. Det er vores vilkår.
Og ja, jeg er DYBT skeptisk overfor alt og alle men allermest mig selv og mine egne hensigter. Må samtidig erkende, at det til dato ikke har ført så meget godt med sig, så jeg øver mig i at lytte. Og tro! På det bedste! I mødet med et Du. – Ligesom Yalom. 😀
Glæder mig tilat læse ham…
Penpal: Jeg kan slet ikke rumme din ros. Vil – af gammel vane – helst slå det hen med tanken om, at du jo intet ved om mig, og at jeg bare er ord uden handling eller krop. Føler mig ussel og og ufortjent til dine varme ord. Og tager det alligevel ind under frakken (lige så forsigtigt) og prøver at tro det: At jeg sgu nok ikke er så svært værre end alle de andre derude 🙂 Tak!!! Og lige over, selvfølgelig!
Lonni: Søde med-poet og smil-akkumulator.Jeg har desværre ikke stort andet end hverdag og frem og tilbage på prgrammet før end uge 29. Men ved jo også godt, at det er i det daglige forandringen skal ske. Kunne godt bruge et par ugers stilhed og total afklimatisering. Wishyou all the best. Og rigtig, rigtig god sommer ven 🙂
Beolog: Vi er jo alle kun “smarte” ord og har (næsten 🙂 ) kun sproget at nå hinanden med. Det er vores vilkår.
Og ja, jeg er DYBT skeptisk overfor alt og alle men allermest mig selv og mine egne hensigter. Må samtidig erkende, at det til dato ikke har ført så meget godt med sig, så jeg øver mig i at lytte. Og tro! På det bedste! I mødet med et Du. – Ligesom Yalom. 😀
Glæder mig tilat læse ham…
Kender godt det med hverdagen og de utålmodige autister… Spørgsmålet er bare, hvordan man slipper af med den/dem??
Blogwoman
Se jeg skriver jo blandt andet i håb om at finde svar: Ude. Hos jer. Mine medbloggere 🙂
Det er mig virkelig en gåde… Når man nu ikke lige vil røve en bank – og drage på opdagelsesrejse….
Blogwoman
Det er mig virkelig en gåde… Når man nu ikke lige vil røve en bank – og drage på opdagelsesrejse….
Blogwoman
Jeg behøver ikke at kende dig for at genkende dig. Ved godt det lyder arrogant, selvsikkert og overfladisk. Har bare svært ved at forestille mig, at du ikke selv (på et tidspunkt ihvertfald) kan se skønheden i dig selv.
Dit skrevne ord er som salve på min forbrændte hud – svalende og forløsende i sin form og stil og rummer alt hvad jeg som summende døgnflue og den brændte tændstik summer for og reflekterer over.
Når man føler så meget som du gør, er det ikke uden konsekvenser. Ikke bare for os andre. Den skønhed må nødvendigvis også vende indad.
Man skal “bare” have modet til at turde se det, eller som en svensk lyriker engang sagde :
“Det er aldrig for sent at få en lykkelig fortid”.
Kære Ballast – det skulle være muligt at skaffe Yaloms bøger fra biblioteket nu igen. Jeg har nemlig leveret dem tilbage, efter at have læst dem på en tilsvarende anbefaling og opfordring af Beo, som den du netop har modtaget. En opfordring jeg fik, da han og jeg først begyndte at kommunikere her på blogosfæren – og siden privat.
Mit råd til dig, hvis man ellers kan tillade sig at råde andre, er: Gå smukt, Ballast, se slangen. Måske er der grænser for, hvor meget man dybest set har lyst til at lære om sig selv – og andre.;-)
Hvorom alting er: Beologen ved meget om psykologi, Yalom, Jung, Freud – you name it. Og om hvordan man bruger den. Der er vist – om jeg så må sige – gået sport i det. Jeg kan anbefale dig at læse indlægget Alter Ego på hans blog. Det er et mesterligt stykke, som tåler at blive læst flere gange. Den mand har ordet i sin magt!
Og for nu at blive i Beologens egen terminologi – og tilføje en variant til en vending, han ynder at bruge: “Vil du med hjem og se min Yalom?”
Der er alvor bag grinet… Beklageligvis gælder det tilsyneladende også den anden vej rundt. Ak ja, veje og vildveje.
Kære Tina: tak for opfordringen til at følge opfordringen 🙂 Jeg vil – når lejligheden sig byder – indhente Yalom til samlingen og glæde mig til at blive klogere. Og naturligvis læse Beo´s Alter Ego,- og også ad denne vej blive klogere…
Og ja, der er alvor bag grinet. Alt for meget alvor. Og selvom jeg ivrigt forsøger at tilpasse mig blogsfærens storby-light-funny-johnny-stil, så er der altså megen hjerteblod, der presser på. Lidt af et dilemma! Man vil gerne ses og læses og høres, men ikke for enhver pris. Eller ?
Tak for dit indlæg 🙂
Kære Tina: tak for opfordringen til at følge opfordringen 🙂 Jeg vil – når lejligheden sig byder – indhente Yalom til samlingen og glæde mig til at blive klogere. Og naturligvis læse Beo´s Alter Ego,- og også ad denne vej blive klogere…
Og ja, der er alvor bag grinet. Alt for meget alvor. Og selvom jeg ivrigt forsøger at tilpasse mig blogsfærens storby-light-funny-johnny-stil, så er der altså megen hjerteblod, der presser på. Lidt af et dilemma! Man vil gerne ses og læses og høres, men ikke for enhver pris. Eller ?
Tak for dit indlæg 🙂
For mit eget vedkommende må jeg sige, at jeg oplever ingen problemer med at lade mig se, læse og høre på min blog. Der er ganske vist ting, som jeg maskerer en smule, netop fordi jeg ikke skriver under pseudonym.
Den høje pris at betale, den blev jeg først præsenteret for, da jeg IRL valgte at overskride grænsen mellem blog/mail-bekendtskab og virkeligt bekendtskab. Det er dér, man for alvor skal passe på sit hjerteblod – og sine blå øjne. “Du får dem ikke igen” som Tøsedrengene engang sang.
For mit eget vedkommende må jeg sige, at jeg oplever ingen problemer med at lade mig se, læse og høre på min blog. Der er ganske vist ting, som jeg maskerer en smule, netop fordi jeg ikke skriver under pseudonym.
Den høje pris at betale, den blev jeg først præsenteret for, da jeg IRL valgte at overskride grænsen mellem blog/mail-bekendtskab og virkeligt bekendtskab. Det er dér, man for alvor skal passe på sit hjerteblod – og sine blå øjne. “Du får dem ikke igen” som Tøsedrengene engang sang.
For mit eget vedkommende må jeg sige, at jeg oplever ingen problemer med at lade mig se, læse og høre på min blog. Der er ganske vist ting, som jeg maskerer en smule, netop fordi jeg ikke skriver under pseudonym.
Den høje pris at betale, den blev jeg først præsenteret for, da jeg IRL valgte at overskride grænsen mellem blog/mail-bekendtskab og virkeligt bekendtskab. Det er dér, man for alvor skal passe på sit hjerteblod – og sine blå øjne. “Du får dem ikke igen” som Tøsedrengene engang sang.
Øv da: Ingen fortjener at miste sine blå øjne! Selv er jeg lidt af en frøken-livrem-og-seler-kontrol-og-skeptisk type, så det er såmænd sjældent jeg forvilder mig ud i de store farlige eventyr. Tror faktisk jeg kunne trænge til lidt mere bungy-jump-take-a-chance livsindstilling
Og så er jeg så heldig, at mine møder IRL har været meget positive og givende og udviklende, så jeg har endnu mine blå øjne i behold. Og dem er jeg taknemlig for 🙂
Well – tillyke med de himmelblå, Ballast. De er dig vel (mis)undt. Nå, ikke flere privatheder herfra i denne omgang – jævnfør Kjeldsens udgydelser desangående i diverse fora. Lidt ret har han jo nok.
Well – tillyke med de himmelblå, Ballast. De er dig vel (mis)undt. Nå, ikke flere privatheder herfra i denne omgang – jævnfør Kjeldsens udgydelser desangående i diverse fora. Lidt ret har han jo nok.
Well – tillyke med de himmelblå, Ballast. De er dig vel (mis)undt. Nå, ikke flere privatheder herfra i denne omgang – jævnfør Kjeldsens udgydelser desangående i diverse fora. Lidt ret har han jo nok.
Jeg er ikke helt sikker på, at jeg kan føle med i dine hentydninger, men jeg fornemmer, at du udsender en advarsel…Jeg er blåøjet og himmelblå, men jeg tror – og håber – at jeg alligevel kan skelne. Mellem det, der gør godt, og det, der gør skidt. Men man opdager jo altid for sent, hvis man ikke kan 🙁 Og således risikerer jo også jeg, at miste mine uskyldige øjne, og det ønsker jeg ikke!
Har læst Kjeldsen, og tror jeg forstår dit hint…Er jeg kvalmende? Er det dét, du siger? Ublufærdig og privat?
Har læst Kjeldsen, og tror jeg forstår dit hint…Er jeg kvalmende? Er det dét, du siger? Ublufærdig og privat?
Kære Ballast – skriv til mig privat. Please?
Kære Ballast – skriv til mig privat. Please?
Kan ikke finde din mailadresse på din blog?
Den skulle stå inde under ‘Se hele min profil’. Men i og med, at den står der, så kan du også få den her: 66101619@mail.dk
Den skulle stå inde under ‘Se hele min profil’. Men i og med, at den står der, så kan du også få den her: 66101619@mail.dk