U.t.

by Louise Juhl Dalsgaard

Vi bytter tøj, klæder os af og på og ud af os selv eller omvendt.
Du tegner små cirkelrunde bobler på mine kinder med en læbestift, det får mig til at se ud som en klovn, det ler vi ad. Så tager jeg en rød næse på, og siger: ”Stur, stur nummer”, jeg forvandler dig til en kanin, du råber: ”Nej, ikke en kanin, vel?”.

Jeg skynder mig at gøre det om.

Øjeblikket efter er du en silkeabe, så en kongeørn, ”Wrooooom”, du løber omkring i rummet i cirkler, strækker armene ud, løber hen imod mig, ”Wrooooom”, du rækker dine arme frem, jeg råber: ”Ikk’ mere, ikk’ mere”. Du standser,
du griner
( er det det, du gør ? )
jeg griner
( det er vel det, jeg gør ? )
så bliver vi stille.
Jeg tager min røde næse af, så den hænger i en hvid elastiktråd mod mine bryster, et akavet smykke, måske smiler jeg, måske mumler du ”Stur, stur nummer”, måske tager vi bare tøjet af og bliver mindre nøgne.