Udråb
by Louise Juhl Dalsgaard
Og ja, jeg skal skrive og skrive lige ud ad landevejen og alene registrere og formidle og holde mig selv udenfor. Jeg skal se på busserne der kører og hjulene der drejer og verden der pulserer. Jeg skal vande blomsterne i karmen og nippe de visne blade af; jeg skal tømme min postkasse, mens jeg høfligt hilser på naboen. Jeg skal pumpe min cykel og køre en tur i støvregnen: holde for rødt og køre ved grønt.
Og jeg skal skrive om det hele og endelig ikke om det halve; ikke et ord om den umage sadel eller naboen der ikke hilser tilbage; ikke så meget som antydningen af et spørgsmålstegn, men i stedet en lang række udråbstegn.
Så gør vi sådan og så gør vi sådan og godt så!
Jeg skal mene, hvad jeg siger og er det ikke tilfældet, så siger jeg istedet noget, som jeg vælger at mene! Udråbstegn. Godt så!
Så jeg skriver og cykler og påberåber mig mine meningers mod eller fejhed, det er fuldkommen uvæsentligt med disse adjetiver, det væsentlige er gerningen, handlingen, effektiviteten og antallet af kilometer cyklen tilbagelægger. Uden punkteringer, vel at mærke, endelig ingen punkteringer eller hindringer på vejen. Den slags akkumulerer altid en helvedes masse spørgsmål, og de tjener sjældent noget formål, de bare fylder og tynger og slider os ihjel. Og jeg skulle jo skrive og skrive uden svinkeærinder, uden spørgsmål og stjernekiggen, uden Siljannætter og fortabthed.
Jeg skriver. Udråbstegn. Jeg er. Udråbstegn. Jeg vil. Udråbstegn. Tralalala.
Godt så!
God speed your words to us! 😉
Godt så! Hvis du siger det?
Ballast?
Og mener det?
Eller er det slet ikke handlingen, distancen eller resultatet der betyder noget?
Du skriver – heldigvis…. Godt så!
Ja, godt….
🙂
Blogwoman
Ballast –
Forresten – ville sende dig en opmuntning – men fik skrevet ovenstående. Nu læser jeg min egen kommentar – og tænker, at det da er en vattet en af slagsen.
Ballast – du mener, det du siger. Det føles sådan. Man kan jo mærke dine ord – og sådanne ord kan ikke skrives af en, der ikke mener…
Knus Blogwoman
Lonni:
Ja også Gud ligger et sted mellem spørgsmåls- og udråbstegn.
Og der ligger han (i mine øjne) ret godt. Så….
😀
Bitten:
Om jeg mener, hvad jeg skriver?
Nå nej, ingen spørgsmål. Eller tegn. Bare udråb. Og tegn.
😉
?
Og knus
Blogwoman:
Jeg elsker vattede opmuntringer. Når de kommer fra dig 🙂
Synes nu ikke det var vattet! Godt så!
Jeg mener. Meget. Også mellem linierne. Det kan være ret besværligt. Også alle spørgsmålene. Som jeg stiller. Selvom jeg formulerer dem via spørgsmål. Og tegn. Meget besværligt!
Du er sgu så dejlig! Ja!! Det kan der heldigvis ikke sættes spørgsmålstegn ved!
Jeg skrev og cyklede engang på samme tid.Det endte galt.
Livet er vejen til undren
undren er porten til indsigt
indsigt er vejen til visdom
visdom er porten til kærlighed
kærlighed er vejen til evighed
evighed er porten til livet
Du er et af de mest vidunderlige ?
jeg har mødt – selv når du klær dig som et !
Bare sig til – jeg skal gerne lappe
din cykel mens du fortaber dig i
stjernekiggeri og Siljannætter !
@ballast. Må jeg ikke bare hægte mig på Tekst’s meget meget smukke kommentar.
Knus
Du er udråbstegn, eller du udråber et tegn, eller måske råber du et tegn ud, eller måske tegner du et udråb, eller måske råber du tegn et ud!
Som man råber, håber tåber, som måber – sludder og vrøvl men jeg ku’ ik’ la’ vær’ så undskyld, hvis jeg var til besvær…..
Patton:
Hvorfor undrer det mig ikke, at netop du har forsøgt dig med at cykle og skrive på en gang? 😀
Richard Simmons….hrmpfh!!
Tekst:
Du gør det gang på gang!!! Tak sødeste….
Penpal:
Ad omveje: Tak til dig. Også 😉
Og store knus. Håber alt er vel. Og om ikke vel – at det så går.Trods alt. Knus
Rinkogeren:
Til besvær??????
Aldrig!!!!!
Jeg elsker dine orddriblinger, dine venden-ting-på-hovedet og din humor!
hej
Beo:
Hej…nabo?! 😀
hej ballastique! 😉
😉
Richard Simmons:-)
Sådan går det når man tror man kan bekæmpe feber med absint og sovepiller til heste.
Patton:
Jamen kan man ikke det? Øhhh, okay så???
(Er det så DERFOR jeg er lidt småautistisk? )