Ulysses superlight vol. 2
by Louise Juhl Dalsgaard
Jeg blev opfordret af en medblogger til at lægge hjernen fra mig, på hylden, på køl…you name it. Så jeg gør forsøget udi tankeløshedens sfære og skriver uden mål og med eller andet. Ved, at det i sig selv ikke virker befordrende for læselysten. Alle de ord. Så lidt mening: ”So many men, so little time”.
Man starter med Adam og Eva, blev jeg belært. Så udgangspunktet er givet og starten er gået. Men hvor går den hen – starten. Frem eller tilbage. Op eller ned? Og gør det nogen forskel. Jeg trækker lod og går fremad, fordi det har historien lært os. At vi bevæger os. Fremad. Udvikling, kaldes det. Ligesom for at insinuere, at der er noget, vi bør vikle os ud af. Fri af. Væk fra. Så man vikler sig, gør man. Ind i historien. På må og få eller bare hovedkulds. Ja, hovedkulds. Netop.
Man begynder med et møde. Som regel. Fordi ensomheden er så trist. Så u-udviklende. Underudviklet. Eller så indviklet. Så man mødes. I fortællingen.
En Adam. En Eva. Et møde.
Et stævnemøde i bedste fald. Med æbler og syndefald og hele baduljen. Men med baduljer følger ballade. Real trouble. Gud tordner og lyner (eller var det Thor?). Forviser. Med fynd og (k)lem. For kan man ikke lære, så må man føle. Sig frem. På hinanden. Og det kan hurtigt gå galt. Eller gå godt. Alt afhængigt af, hvordan man ser på det.
Gud ser rødt. Og forviser.
Så står man der, forvist fra paradis. Skal erobre nyt terræn. Man kunne også bare give op, men så slutter fortællingen og hvad skal man så lave? Så man giver ikke op, men kæmper videre. Med hovedet under armen eller hvad man nu tidligere enedes om. Eller blev uenige om. Ja uenigheden nok at foretrække. Den bevæger sig mere. Fremad. Udvikler og afvikler, sådan som en god fortælling jo bør.
Og Gud ser det, og det er såre godt. Med uenigheden, som vi blev enige om. Ja vi bliver uenige. Om alt og ingenting, for intet er så fremmende for fortællingen som et rask skænderi. Det skulle da lige være forsoningsakten efterfølgende. Så man forsones. Forenes. Formeres. Til nye Adam´er. Og Eva´er.
Og så kan man jo begynde forfra. På historien. En gang til. Om igen.
Måske man denne gang skulle bevæge sig baglæns?
“Udvikling, kaldes det. Ligesom for at insinuere, at der er noget, vi bør vikle os ud af.”
– det er ganske skønt, og jeg kommer til at tænke på garnnøglefabrikationsvirksomheder: Er de mon innovative? De må have en forskningsafdeling besat med garnnøgleudviklere. Hvilke døre åbner garnnøgler i øvrigt? Det er vist en digression, som en lærer jeg engang havde, yndede at sige.
Jeg er i øvrigt bragt i et dilemma. Hvad nu. Hvis. Jeg roser dig for at have lagt hjernen fra dig. Det kan hurtigt blive en kompliment med boomerangeffekt. Den kan jo blive taget ilde op (altså ikke hjernen). Jeg garderer derfor, og roser dig for at have lagt hjernen på hylden, men for at have sikret dig, at den stadig var koblet til. Selvom jeg dog ikke er berretiget til smagsdommeri! (mere om dommere lidt senere.)
Fremad er nok en god retning som udgangspunkt at bevæge sig. Mit lokale Fremad, her på øen, valgte fornylig at bevæge sig nedad, i 2. division. Det kan man jo også. Således tror jeg faktisk de er sikret en større succesrate, næste år. Men ok, baggrunden er jo billigere. Også de, har vist valgt at starte forfra – med Adam og Eva, i boldmæssig forstand. Shortpasses, placeringer strategisk fornuftigt på banen – forsvar og angreb. Tænk hvis vi andre på samme måde fik applaus og buh’en for vores driblinger, og parforholdskampe. Men ét er sikkert: når man scorer, bliver der jublet og krammet, og ved alvorlige kontroverser må en dommer træde i karaktermordudredningsgevanterne, og eventuelt dømme straffe, udvisning eller måske bare hjørnespark. Det sidste gør i hvert fald ondt.
.nesneidua rof kat mos rekkub go snælgab gim regæveb geJ
Jeg vil overveje at gøre karriere udi sportskommentatorhvervet, men ved, at uanset at mine ovenstående ekvilibristiske etuder over Adam-og-Eva-og altings-begyndelse så afgjort ikke var imponerende, ja så er sportskendskabet om muligt endnu mindre oplyst sfære for Ballast.
Men jeg fornemmer, at du har en åre eller to du kan padle med i den genre, så måske vi får Fremads historie Baglæns inden længe – i en uncut version? Jeg lover at følge med fra sidelinjen (eller baglinjen alt efter temperament)
Og hovedet ligger fint på hylden. Jeg savner det faktisk ikke 😀
Jeg savnede nok lidt en båd i indlægget, á propos Ulysses. Men der er tid til at vinde et nyt søslag endnu. En garde! Træk sabelen, og lad bramsejlene splittes, kanonen tordne (dmi’s vejrkanon forstås), og publikum spændt vente på næste etape af Åh-dy-se-den-bornholmer.
Det gode vikingeskib havhingsten, der jo i øvrigt er på vej mod Dublin, har jeg læst, satser på at blive trukket så lidt som muligt af følgeskibet. Sig mig hvorfor de ikke bare har købt billet med Ryan Air, hvis det er sådan, at man bygger et 1000 år gammelt vikingeskib, med sejl, mandskab og årer, og så snyder på den måde?!
Hrmpf. Det er nok at tage fat på her i verden ballast. På med tastaturet, af med hjernen, og ned med vinen – eller virker det så ikke, alkohol?