Louise Juhl

En dag, det kunne være denne, ringer hun til mureren og forhører sig om muligheden for mikrocement på køkkenvæggene. Hun spørger til modstandsdygtighed – skyr det vand, fedt? Hun googler “nuancer af grå,” men falder i stedet over en side om regler i forbindelse med navneskifte. Hun prøver sig frem: Myrra? Anastasia?
Nej hun vil kalde sig F, bare dét. Alle de spørgsmål, der vil følge med: Hvorfor F – hvorfra?
Alligevel ender hun med at beslutte sig for Qlara. Med Q – lyden af glassko og ægte perler.
Hun ringer sågar og bestiller en tid ved frisøren i dét navn.
– Med Q, gentager hun, og ja, hun vil gerne have en reminder per SMS. Hun opgiver murerens telefonnummer som reference.

(Bagefter overvejer hun andre muligheder. Sandskuring. Kontrasteffekt? Hun bladrer i farvekataloger på nettet: Green sweat, Yellow embrace, Daydream pink.
Trykker nummeret til Taxa, derefter 1 for personlig betjening:
– Yellow embrace eller Daydream pink? spørger hun, men før hun når at foreslå svedig grøn, bliver der lagt på.)