Jeg sover på en kæmpestor åben plads belagt med beton. Der ligger jeg, midt i mig selv, og føler mig aldeles udenfor.
Så står jeg op, iklæder mig skind, ben, hud og hår og påstår mig et navn.
Nogen kommer, når jeg kalder. Det er sådan, det er.
You must be logged in to post a comment.