Jeg sidder på sommerhuset terrasse, læser noveller, stjæler en andens erindringer: en korsikansk måge, en død drageflyver og sætningen: “Al erindring forekommer mig at være sørgelig.” Den slags minder er guld værd, også selv om de ikke er ens egne.Om lidt kommer mine forældre og brødre. De vil få serveret rimmet laks, salat med plukket […]
Jeg sidder på terassen i sommerhuset og læser “Spøgelser, overalt” af Judith Hermann. Mere præcist den novelle, der handler om hendes forældre, der rejser til Venedig på ferie. Hovedpersonen, en trediveårs kvinde, sidder i en umage lejlighed på Korsika for at komme sig ovenpå endnu et ulykkeligt kærlighedsforhold. Hun forsøger at tænke på ingenting – […]
Min mormor hed Stella, det betyder stjerne, hun var rund og mild og stille og næsten altid træt, for hun havde en hjertelidelse og blev af samme grund frarådet at føde børn. Et råd hun heldigvis overhørte, ellers havde jeg ikke kunne besøge hendes og min morfars gravsted i dag. Min mormor arbejdede som omstillingsdame […]
Min længste indlæggelse varede 9 måneder, mere præcist 288 dage. Jeg kan stadig huske afdelingen, ikke mindst det store ur, der hang for enden gangen, præcist tællende ned til ingenting. Behandlingen bestod af fem daglige måltider, efterfulgt af en times hviletid i fællesstuen: officielt for at vi skulle forholde os til det at spise – […]
Jeg er fra før Tinder, dengang dating.dk var lidt vildt og ildeset blandt ægte romantikere, som jeg ellers havde regnet mig iblandt indtil da. Nu sidder jeg og læser mails dengang blandt andet én fra Jarl, der skriver: “Lidt om mig: En stor mundfuld, vil de fleste nok mene – hvis du altså forstår *blinkesmiley*?” Det […]
Børn var overskriften for et program i radioen i går. Robuste børn. Jeg var på vej til hundefrisør for at aflevere Mumrik, og kom ved et tilfælde til at tænde for radioen. Ikke at det er hverken Mumrik eller frisørens skyld. Men jeg tændte altså for radioen, og det handlede om robuste børn. Anledningen var […]
Jeg kan huske, at jeg arbejdede ved et kølegrossistfirma, det var i begyndelsen af 00’erne, og jeg var villig til hvad som helst, for at føle mig nyttig, så jeg tog telefonen otte timer hver dag, stillede om til mændene, der var de beslutningsdygtige, chefen hed Tonni, det var første gang, jeg mødte et menneske, […]