Ensomig #453
by Louise Juhl Dalsgaard
Jeg hader at give køb på mig selv, hænge ud af vinduet med nedringet sjæl og kalde på katten, hunden, på gud. Jeg ved ikke, hvad det handler om, men kloge mennesker siger, at netop uvisheden er en del af underholdningen: Eksistensen som én lang cliffhanger.
Så jeg hænger i, fordi jeg ikke ved, hvad ellers jeg skal gøre, og hænger ud. Med nedfaldsæbler og skrigende råger, det er helt efter bogen, og om alt går vel ender den med at blive udgivet, selvom slutningen er forudsigelig og højst uoriginal, som døden jo har det med at være.